Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
r EYSTEIN, SIGURD OG OLAF MAGNUSSØNNER
Venner, for at laane Guld af dem. Med det han fik laant, og det, han selv havde,
bragte han det til gode fem Merker brændt Guld; mere kunde han ikke opdrive.
Om Morgenen, da For-Messerne vare til Ende, gik han til Kong Eystein, og bad
ham lade Guldet veje. Da det var gjort, sagde han: «nu vil jeg, Herre Konge,
at I skal modtage disse Penge; I kan kalde det, hvad I vil, Bøder eller Løn for
ydet Hjelp; det er dog mindre end det burde være». «Hvor faar du Penge», sagde
Eystein, «til at betale mine Brødre Kong Olaf og Kong Sigurd?» «Jeg begynder»,
sagde Sigurd, «hvor jeg finder Forpligtelsen størst; det øvrige faar da gaa som
det kan». Kongen svarede: «jeg veed at du har faaet disse Penge til Laans af
Folk, men nu vil jeg, at du modtager dem af mig som en Gave». Sigurd takkede
ham for Gaven, gik til Kong Olaf, og sagde at han vilde betale ham Guidet. Olaf
spurgte, om han allerede havde betalt Kong Eystein. Sigurd fortalte, hvorledes
det var gaaet til mellem dem. «Det er endnu», sagde Olaf, «som i Gaar, at jeg
ikke veed noget bedre Raad end Kong Eystein; jeg vil derfor skjenke dig disse
Penge». Derpaa gik Sigurd Ranessøn til Kong Sigurd, just som det ringede til
Højmesse i Christkirken. Han bad Kongen lade Pengene veje: det skede, og
det viste sig at de beløb sig til gode fem Merker. Kongen spurgte, om hans Brødre
havde faaet deres Deel. Sigurd svarede, at han havde betalt dem begge. «Det
bekræfter sig da», sagde Kongen, «hvad jeg anede, at du var meget rig paa Guid».
Men Sigurd Ranessøn fortalte nu, hvorledes alt sammen var gaaet til, at Kongerne
havde eftergivet ham deres Deel, og at dette var det samme Guld, som han havde
tilbudt dem. «Da vil jeg», sagde Kongen, «ogsaa skjenke dig det paa det Vilkaar,
at du, om der opkommer nogen Uenighed mellem mig og mine Brødre, bliver
min Ven». Sigurd svarede: «jeg ønskede helst, at der aldrig opstod nogen Tvist
mellem eder, og jeg vil eder alle tre vel; men hvor meget Gods der end er paa
Spil, ja om det gjelder mit Liv, vil jeg ikke, saa længe jeg lever, agte nogen Mand
her i Verden højere end Kong Eystein». Da svarede Kong Sigurd: «jeg vilde staa
alt for langt tilbage for dem, hvis jeg modtog disse Penge: nu vil jeg give dig
dem, om du end ikke lover mig noget Venskab». Sigurd Ranessøn takkede Kongen
med megen Blidhed for denne Gave og al anden Hæder, han havde viist ham.
Han indbød Kongen til at spise hos ham den samme Dag, med saa mange Mænd,
han selv vilde. Kongen lovede at komme.
Da Messen var til Ende, gik Kong Sigurd med 60 Mand til Sigurd Ranessøns
Gaard. Da de kom ind i Drikkestuen, fandt de den herligt smykket med Tjeld
og Vaaben. Der hang Skjolde rundt om paa Veggene, og det Hele tog sig saa
godt ud, at Kongen selv og alle hans Mænd beundrede det. Gjestebudet var
prægtigt, og varede den hele Dag. Sigurd Ranessøn og hans Mænd gik omkring og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
