Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EYSTEIN S DØD
93
til at underkaste sig dette Rige, mere ved blide Ord og forstandige
Underhandlinger, end ved Voldsomhed. Alt dette er maaskee Smaating, men jeg tror ikke
det tjener Land og Folk mindre til gode, eller er mig mindre til Sjælehjelp, end
det er dig, at du slog Blaamænd ned for den Onde, og befordrede dem saaledes
i Hu og Hast til Helvede. Og naar du roser dig af at du besøgte Christi Grav
o. s. v., som gode og fortjenstfulde Handlinger, da tror jeg det ikke skal veje
mindre i Vegtskaalen at jeg lod indstifte et Kloster og byggede Kirken dertil.
Og hvad angaar den Knude, du knyttede mig, da forekommer det mig som om
jeg kunde have bundet dig den Knude, at du aldrig var bleven Konge i Norge,
da du kom tilbage fra dit Tog, og kun med et eneste Skib sejlede hid til Landet.
Lad nu de forstandige Mænd bedømme, hvad Fortrin du har for mig, og det skulle
I vide, I Guldhalse, at der endnu er Folk i Norge, som tør holde sig jevngode
med eder!» Dermed ophørte Samtalen, men begge Konger vare vrede1.
Ved en anden Lejlighed, da begge Konger vare sammen, og Sigurd var kommen
i sit Sæde, medens Eystein endnu væntedes, sagde dennes Dronning, Ingebjørg
Guthormsdatter, til Sigurd: «de mange og store Bedrifter, som I, Herre, har
udført udenlands, ville længe mindes!» Sigurd svarede i et Vers, at han i sin
Ungdom plejede at ile med hvidt Skjold til og med rødt Skjold fra Kamptumlen,
og at han i B laaland havde hugget et Hug, som det nu stod til hendes Mand at
efterligne. Hvad hun ytrede til dette selvgode og næsten fornærmelige Svar paa
hendes velmeente Kompliment, siges ikke: men man seer ogsaa heraf, hvorledes
Skinsyge paa Eystein altid optog Sigurds Sind, men derimod neppe gjengjeldtes
af Eystein og dennes Nærmeste2. Egentlige Trætter eller Ubehageligheder
forefaldt dog ikke, som det synes, oftere mellem Kongerne, og det varede heller ikke
saa længe, førend Sigurd befriedes fra den Bekymring, at have en mere populær
Medkonge ved sin Side, da Eystein, 6 Aar efter Kong Olafs Død, under sit
Ophold paa Gaarden Huusstad ved Stim yderst i Raumsdalen faldt i en heftig
Sygdom, der i kort Tid gjorde Ende paa hans Liv (29de August 1122). Han var
da i sine bedste Aar, kun 33 Aar gammel, og Sorgen over hans Død var derfor
saa meget større, som man i desto længere Tid havde kunnet vænte at nyde godt
af hans sjeldne Regent-Egenskaber. Hans Lig blev begravet ved Christkirken i
Nidaros, og ved ingen Mands Grav, siger Sagaen, stode saa mange bedrøvede
Mænd i Norge siden Kong Magnus den godes Død, som ved hans. Han efterlod
1 Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 26, Snorre Cap. 24, Morkinskinna fol. 30. a. Denne sidste meddeler
Samtalen kortere, men i det hele taget med et mere alderdomsmæssigt Præg. Begge Fremstillinger ere
her ovenfor benyttede. Om de Arbejder, Eystein paaberaabte sig, se ovf. S. 32—45.
2 Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 40, Morkinskinna fol. 30. b.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
