Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
EYSTEIN OG SIGURD MAGNUSSØNNER
kun en Datter, Maria, der siden blev gift med en vis Gudrød Skafhøggssøn, om
hvilken man for Resten intet synderligt veed, men som dog vel maa have været
en anseet Mand, sandsynligviis Lendermand1.
Om Eysteins Fortjenester af Landets indre Anliggender, og de mange
almeen-nyttige Arbejder, der ved hans Foranstaltninger bleve udførte, er allerede ovenfor
talt. * Her ville vi kun, for at fuldstændiggjøre det Billede, Sagaerne udkaste af
ham, meddele et Par Fortællinger fra Eysteins og Sigurds Dage, som Sagaerne
have opbevaret. Den første giver især en anskuelig Skildring af de daværende
Stormænds Djervhed og Overmod, og vækker en Forestilling om den Kraft og
Bestemthed, der udfordredes til at holde dem i Tøjle.
I den Tid, da begge Konger endnu levede, ankom til Nidaros en Islænding
ved Navn Thord; han var vel fattig, men stor af Væxt, smuk, forstandig og
talentfuld; navnlig var han en god Skald. Han var heldig nok til at komme i Huset
hos den rige og højbyrdige Enke Aasa, beslægtet med Vidkunn Jonssøn i Bjarkø.
Hun lovede ham vel intet langt Ophold, og sagde udtrykkeligt at hun kun tog
ham i sit Huus indtil videre, men det varede ej længe, førend den smukke,
underholdende og stedse tjenstvillige Mand havde indtaget hende saaledes, at hun
beholdt ham hos sig om Vintren; den næste Vaar sendte hun ham til England
med en Sum Penge, hvoraf ogsaa han fik sin Part, for at drive
Handelsforretninger. Derved, som ved alt andet, skilte han sig til hendes fuldkomne Tilfredshed:
han blev hos hende ikke alene den følgende, men flere Vintre, rejste om Somrene
i Kjøbfærd, og lagde sig megen Rigdom til Bedste. Skjønt hun ikke var ung,
hed det dog nu, at han var hendes erklærede Elsker: han bestyrede alle hendes
Anliggender, og blev sædvanligviis kaldet «Guld-Aasas Thord». Hendes stolte
Frænder, der foragtede Thord og ansaa ham for en Lykkeridder af lav Stand,
toge hende, som man lettelig kan begribe, dette Forhold meget ilde op; Thord
selv var for øvrigt meget afholdt af Mængden. Engang, da Vidkunn Jonssøn
væntedes til Byen, gav en af Thords Venner ham det kloge Raad, at søge at vinde
1 Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 40, Snorre Cap. 26, Morkinskinna fol. 30. b., Fagrskinna Cap. 249.
Denne sidste angiver Eysteins Dødsaar til 7 Vintre senere end Olafs; de øvrige til sex, hvilket vel og er det
rette, da hans Død ellers maatte være indtruffen i 1123, det samme Aar, hvori Sigurd gjorde sit Tog til
Smaaland, hvilket dog Sagaerne aabenbart omtale som foretaget efter at Sigurd var bleven Enekonge.
Annalerne nævne 1122. Ogsaa Dødsdagen angives forskjelligt. Snorre nævner 29de August; ligesaa det
islandske Kalendarium i Finn Jonssøns Kirkehistorie, hvilket derimod nævner 21de August som Kong
Eystein Haraldssøns, eller den helliges, Dødsdag. Et andet, gammelt Kalendarium giver derimod Kong
Eystein Magnussøn den 21de, og Kong Eystein Haraldssøn den 29de August til Dødsdag. Vi have her
fulgt Snorres Auktoritet, der vel maa ansees som den paalideligste. Gudrød Skafhøggssøn, der blev gift
med Eysteins Datter, faldt i Slaget ved Oslo, hvor han stod paa Kong Inges Parti, som det nedenfor vil
sees; alene den Omstændighed, at han nævnes, viser at han maa have været en anseet Mand. Hans Søn
Olaf blev siden tagen til Konge af et Parti paa Oplandene, og døde i Danmark.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
