Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ORKNØISKE ANLIGGENDER
99
Forretninger, samtalede han med Ivar om hans Kjærlighed, og bragte det snart
dertil, at han var lige saa glad og munter, som før. Ivar forblev ved Eysteins Hof,
og det lader til, at han ogsaa har tilbragt sine øvrige Dage i Norge, da der hist
og her anføres Vers af et Kvad, som han digtede om Begivenhederne efter
Eysteins og Sigurds Død1.
62. Kong Sigurds Tog til Smaaland.
Det første Foretagende af Betydenhed, som Sigurd udførte efter Eysteins
Død, og hvortil han maaskee først derved fik frie Hænder, var et Omvendelses
-Tog — man kunde maaskee endog kalde det Korstog, — til Smaaland i Sverige,
for at tvinge de hedenske Indbyggere til at antage Christendommen. Et saadant
Tog var ret efter Sigurds Sind, og stod i fuldkommen Samklang med den Ed,
han havde aflagt for at komme i Besiddelse af hiin Spaan af det hellige Kors:
«at han af al Magt skulde fremme Christendommen»2. Uagtet denne allerede
forlængst var fuldstændig indført i Danmark og Norge, og uagtet de svenske Konger
selv siden Steenkils Tid havde været dens ivrige Tilhængere og Befordrere, fandtes
der dog endnu mange Hedninger, især i den østlige Deel af Landet. De politiske
Forholde vare vel og tildeels Skyld heri. Vi have seet, hvorledes Sven, kaldet
Blot-Sven, Kong Inge Steenkilssøns Svoger, blev tagen til Konge af Hedningerne,
fordi han føjede dem i at blote, og hvorledes han ved deres Hjelp holdt sig i trende
Aar som Konge i S vit h jod, medens Inge var indskrænket til Vester-Gautland3.
Siden efter — Tiden angives ikke nøje, men det maa sandsynligviis have været
omkring 1120 — finde vi hans Søn Kol som Konge, under Navnet Erik Aarsæle
i en Deel af Landet, rimeligviis Østergautland og Smaaland4. Ogsaa han var
1 Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 19, Morkinskinna fol. 26. b. Det Kvad af Ivar Ingemundssøn, hvoraf
der i det følgende anføres Brudstykker, er den saakaldte Sigurds-Baalk, hvilken han digtede om den bekjendte
Sigurd Slembedjakn. Da det aller sidst anførte Brudstykke handler om Sigurds Død (Morkinskinna fol.
35. a.) maa Kvadet være forfattet efter Slaget ved Holmengraa 1139.
8 Se ovf. S. 22. s Se ovf. B. V. S. 348.
* Kol angives som Blotsvens Søn og den samme som Erik Aarsæle i Kongerækken hos Hauk
Erlends-søn, meddeelt af Langebek, Ser. rer. Dan. I. v. 13, hvilken har alt Udseende af Paalidelighed. Som Hedning
og Blotmand nævnes Erik Aarsæle i Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 38, Snorre Cap. 26, hvor netop dette
Tog omtales. Heraf sees, at han maa have levet samtidigt med, eller kort før dette Tog, 1123. I
Kongerækken nævnes han efter Philip og Inge II, samt den i 1124(?) dræbte Ragnvald Neskonongssøn; men
som Modkonge maa han have været samtidig med en eller flere af de nys nævnte, og saaledes kan man
ej heraf slutte noget bestemt om hans Levetid. Hans Søn, Sverke, blev Konge, og var saaledes fuldvoxen,
i 1132. I Vestgøtalovens Kongerække nævnes ej Erik Aarsæle, og om Sverke heder det kun at han var
«Kornuba» Søn af Østergautland. Dette viser i alle Fald, at Ætten havde hjemme i Østergautland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
