- Project Runeberg -  Det norske folks historie / VI /
102

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

102

SIGURD MAGNUSSØN

heder, som da indtraf, have bestemt Nikolas til at gaa fredeligere til Verks. Thi
Gauterne, fortælles der, tilbøde da — aabenbart ved Dronning Margretes
Bestræbelser — hendes og Kong Nikolas’s Søn Magnus Tronen, og det er ikke rimeligt,
at Nikolas under disse Omstændigheder vilde lægge sig ud med Gauterne ved at
paaføre dem Krig, i Særdeleshed da Sviarne vare misfornøjede med Valget, og
ikke vilde have nogen Udlænding til Konge. De valgte derfor en vis Ragnvald
Knaphøfde, Søn af Olaf Neskonung, til Konge. Da han, som det fortælles, djerv
og overmodig kom til Vestgauternes Thing, uden at have sikret sig ved Gisler,
som Loven foreskrev, sloge Vestgauterne ham ihjel, og Magnus blev, i det mindste
i Navnet, Sveriges Konge. Han maa saaledes have gjort en Rejse til Gautland,
ladet sig hylde der, og en Tidlang have opholdt sig paa sine eller rettere sin Moders
Besiddelser i hine Egne. Man maa saaledes vel antage, at i det mindste
Nordmændene have tillagt Kong Nikolas mere egennyttige og for Norges Interesser
farlige Bevæggrunde til Opgivelsen af Smaalandstoget, end den blotte
Utaalmodighed over den norske Flaades langvarige Nølen, thi ellers synes der neppe
tilstrækkelig Grund forhaanden for dem til at øve Voldsgjerninger eller begynde
aabenbar Krig i Nikolas’s eget Rige1.

Dette var Sigurds sidste Krigsforetagende, og det eneste han udførte som
Enekonge. Det maa have frembragt et spendt Forhold mellem Norge og
Danmark, eller i det mindste mellem ham og Kong Nikolas’s Familie og Tilhængere,
i den øvrige Deel af hans Regjeringstid.

1 Usikkerheden af Tidsregningen for de danske og svenske Begivenheder i dette Decennium gjør,
at man her alene kan gaa gjetningsviis til Verks. De eneste Punkter, man har, er Kong Philip
Hallsteens-søns Død i 1118, og Hertug Knut Lavards Drab 1131. For Ragnvald Knaphøfdes Drab har man intet
andet Aarstal, end hos Ericus Olai, der her selv aabenbart ingen anden Kilde har haft end dem, vi nu kjende,
og som altsaa ved Aars-Angivelsen alene maa have fulgt sin egen Gisning; han nævner «1130 eller
deromkring» (eller i en anden Kodex 1139, hvilket vel er Skrivfejl for 1129). Men at Ragnvalds Drab ej kan have
forefaldet saa sildigt, synes man at maatte slutte af Saxo, der vel ej angiver Aarstal, men hvis Ordning
af Begivenhederne selv dog vel maa ansees paalidelig, hvor disse ligge hans egen Levetid saa nær. Efter
at have omtalt den slesvigske Jarl Elivs Forræderi (1113) og Knut Lavards Udnævnelse til Jarl eller Hertug
i hans Sted, og den vendiske Hertug Henriks Død (1125), fortæller han om de «imidlertid» stedfundne
Uenigheder mellem Erik Ejegods Sønner Harald Kesja og Erik Emune; omtaler derpaa Kong Inge
Hall-steenssøns Død, der ligeledes havde fundet Sted «imidlertid»; nævner om Magnus’s Valg, om Ragnvald
Knaphøfdes Ophøjelse og Drab (uden dog at anføre hans Navn), om Magnus’s Frieri til den polske Hertug
Boleslavs Datter Richiza, om Kong Nikolas’s Tog til Pommern, og endelig om Magnus’s Giftermaal med
Richiza. Dernæst tales om et Tog, som baade Hertug Knut og Magnus gjorde til Sverige, om Uenigheden
mellem Magnus og Knut, om Dronning Margretes Død, og endelig om Magnus’s Forræderi mod Hertug
Knut. Da nu Magnus’s Skinsyge mod Knut især vaktes, da denne i 1129 fik Kongetitel, maa Magnus’s
Giftermaal have fundet Sted før dette Aar; Suhm har ogsaa viist, V. S. 398, at Nikolas’s Vendertog ej kan
have fundet Sted senere end 1127. Alt hvad Saxo lægger forud for dette, synes derfor virkelig at maatte
henføres til Tiden mellem 1120 og 1126, saaledes ogsaa Inge Hallsteenssøns Død; og det bliver under disse
Omstændigheder i det mindste ej usandsynligt, at han kan være død 1123. Det er for Resten af det her
anførte tydeligt, at det maa være aldeles urigtigt, naar Kongesagaerne lade Brigida, Kong Harald Gilles

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:43:45 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/6/0112.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free