Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ORKNØISKE ANLIGGENDER
103
63. Begivenheder paa Orknøerne. Magnus Jarls Drab.
Paa Orknøerne var der imidlertid, som sædvanligt, forefaldet blodige Scener
mellem Jarle-Ættens Medlemmer, og der er faa Spor af, at Kongerne i Norge,
Jarlernes Overherrer, have søgt at blande sig i Stridighederne, eller optraadt
som mæglende. Det synes meget mere, som om de have været saa ganske
optagne af deres egne Foretagender og indbyrdes Forhold, at de aldeles ingen
Opmerksomhed kunde ofre paa hine Skatlandes Anliggender. Vi forlode Jarlerne
Haakon Paalssøn og Magnus Erlendssøn som Jarler over hver sin Halvdeel af
Øerne, den sidste forlenet dermed af Kong Eystein, og saaledes rimeligviis en
Tilhænger og beskyttet af ham, medens Haakon, der tidligere havde faaet
Jarlsnavn af alle tre Brødre, Sigurd, Eystein og Olaf, og som kun nødtvungen havde
givet Slip paa Magnus’s Andeel, sandsynligviis holdt sig mere til Sigurd, hvilken
han ogsaa allerede kjendte fra hans Ophold i Syderøerne og paa Orknøerne.
Imidlertid tilbragte begge Jarler flere Aar i Fred og Enighed, upaatvivlelig formedelst
Magnus’s Fromhed og Eftergivenhed; thi han, hvis hele Hu stod til at erhverve
Hellighedens Krone1, førte et fuldkommen asketisk Liv, og ydede sin Fætter
kraftig og virksom Hjelp overalt hvor det kom an paa at forsvare Landet mod
udvortes Fiender, hindre Ran og Vold, og straffe Misgjerninger. At Magnus’s
exemplariske Liv, smukke Ydre, Veltalenhed, Gavmildhed og Forstandighed har
skaffet ham langt flere Venner end den langt mindre elskværdige, herskesyge
Haakon, og at dennes Skinsyge paa Magnus derved stedse maatte finde rigelig
Næring, laa i Sagens Natur. Heraf benyttede ildesindede Mennesker sig. De
flokkede sig om den avindsyge, mistænkelige Haakon, og søgte ved alslags
Bagvaskelser at bringe ham til aabenbart Fiendskab mod Magnus. Det kom endelig
saa vidt, at den fredelskende Magnus, for at undgaa alle Ubehageligheder, efter
Datter, aller først være gift med Kong Inge Hallsteenssøn i Sverige. (Harald Gilles Saga Cap. 16, Inges
Saga Cap. 21), thi Brigida blev ikke fød førend efter at Harald var bleven Konge, 1130, og inden den Tid
var dog Kong Inge Hallsteenssøn i alle Fald død. Fejlen maa grunde sig paa en eller anden Misforstaaelse
eller Navnforvexling, som nu neppe lader sig opklare.
1 Saa vel i Orknøinga Saga Cap. 120, som i St. Magnus Saga Cap. 13, 14, staar en næsten eenslydende,
fuldkommen i Legendestiil affattet Fremstilling af Magnus’s Dyder og Fortjenester. Meget heraf er vel
Overdrivelse eller Gjentagelse af en Panegyrik af det Slags, der sædvanligviis ofredes fyrstelige Helgener;
dog faar man det Indtryk, at Magnus ikke for sine asketiske Sysler tilsidesatte Regjerings-Anliggender,
og heller ikke var saa blødhjertet, som man ellers skulde være tilbøjelig til at forestille sig ham. Han
omtales som «haard og uskaansom mod Ransmænd og Vikinger, ivrig til at straffe Mordere, Tyve og
Voldsmænd, og upartisk i sine Domme; dertil gavmild mod Høvdinger og mægtige Mænd, men især velgjørende
mod Fattige». Som et Beviis paa hans Afholdenhed og Reenhed i Sæder fortælles der, at uagtet han i
ti Aar var gift med en Pige af fornem Byrd i Skotland, afholdt han sig dog fra al legemlig Omgang med
hende, og modstod haardnakket alle Fristelser i saa Henseende. Se nærmere Magnus Jarls Saga Cap. 14,
jvfr. Orknøyingasaga S. 120.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
