Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
SIGURD MAGNUSSØN
Magnus saa Haakons 8 Skibe komme sejlende, skjønnede han strax, at denne
havde Svig i Sinde, og gik med sine Mænd op i Kirken. De tilbøde sig vel at
forsvare ham og vove en Kamp med Haakon, men han sagde, at han ej vilde, de
skulde vove sit Liv for hans Skyld: kunde han ej bringe Haakon til Forlig, fik
det gaa som Gud vilde. Magnus tilbragte Natten med inderlig Bøn til Gud; om
Morgenen lod han synge Messe for sig, og nød Sakramentet. Samme Morgen gik
Haakon Jarl med sine Krigere op paa Øen for at søge og gribe Magnus. De
stormede først op til Kirken, hvor de antoge at han havde taget sin Tilflugt.
Efter en Beretning skulle de ogsaa have fundet ham der, just som Messen var
til Ende, og Haakon skal have ladet ham gribe ved fire af sine voldsomste og
grummeste Mænd, uden Hensyn til Kirkefreden. Efter en anden Beretning skal
stein efter Sigurds Bortrejse; og regner de 7 Aar, begge Jarler skulle have hersket sammen, lige fra 1103,
støttende sig til et Sted i Morkinskinna, hvor Haakons og Magnus’s Tiltrædelse som Jarler omtales i al
Korthed, uden nogen nærmere Tidsangivelse, men strax efter Beretningen om Magnus Barfods Død. Han
erklærer det, uden skjellig Grund, for usandsynligt, at Magnus skulde have væntet saa længe som til 1107
eller 1108 inden han fordrede sin Arvepart. Den eneste positive Sandsynlighedsgrund, han anfører, er den,
at man ved at antage 1110 faar Dødsdagen til at falde i Paaskeugen, nemlig Løverdag efter Paaske,
og han mener at dette passer godt med at Thora, Magnus’s Moder, havde indbudt Jarlerne til et Gilde
strax efter Mødet, thi dette Gilde var da, tror han, sandsynligviis berammet til den følgende Søndag (den
17de). Men da vi umuligt kunne sætte os ud over Sagaernes rene Ord, at Magnus tiltraadte Jarldømmet
efter Sigurds Udrejse, altsaa efter Høsten 1107, hvilket ogsaa paa det fuldstændigste bekræftes ved det
ovenfor (S. 2, 3) omtalte Brev fra Erkebiskop Anshelm af Canterbury til Haakon Jarl, som maa være
skrevet mellem 1104 eller 1105, da Haakon blev Jarl, og 1109, da Anshelm døde, og hvor Magnus ej
omtales, er det tydeligt nok, at Magnus’s Dødsaar ej kan sættes saa tidligt som 1110. Det rimeligste bliver
da at holde sig til en bestemt, positiv Angivelse i et for Resten meget paalideligt Kildeskrift, nemlig de
islandske Annaler, hvilke blive sikrere, jo længere det lakker ud i det 12te Aarhundrede, og som her
nævne 1115 eller 1116. Holde vi fast ved Orknøyingasagas Angivelse, at Haakon og Magnus herskede
7 Aar tilsammen (Tallet 12 i Magnus’s Saga er aabenbart kun Skriv- eller Læsefejl, xij. for vij.), og regne
vi, efter det Foregaaende, Magnus’s Tiltrædelse til 1108 eller 1109, bliver det 7de Aar derfra netop 1115
eller 1116. Da der, ifølge St. Magnus’s Saga, hengik 20 Aar efter hans Død, inden han offentligt erkjendtes
som Helgen, maa dette, under Forudsætning af at hans Drab skede 1115 eller 1116, have fundet Sted i
1135 eller 1136, og hermed passer det da overmaade godt, at Ragnvald Jarl i Aaret 1136 aflagde Løftet
om at bygge St. Magnus en Kirke, thi man maa antage, at Interessen for den nye Helgen var saa meget
større, jo mere hans Helligdom, netop ved sin Nyhed, var i alles Munde, ej at tale om den Deelagtighed,
Ragnvalds Fader Kol maaskee selv havde i Magnus’s Anerkjendelse som Helgen, hvorom mere
nedenfor. Her kommer det tillige i Betragtning, om det just ikke er noget afgjørende Moment, at St. Magnus
siges at have været gift i 10 Aar; thi skjønt han strengt taget nok allerede kan have indgaaet Egteskab
i 1098, da han var flygtet fra Kong Magnus Barfod, er det dog ikke sandsynligt at det skede, førend
efter at han var bleven Jarl i Katanes og her var kommen i Ro, saa meget mere som Sagaerne først
omtale hans Giftermaal efter at have berettet hans Tiltrædelse til Herredømmet over Orknøerne. Blev han
saaledes ikke gift førend omkring 1102, vare heller ikke de 10 Aar omme førend i 1112. Vi maa saaledes
blive staaende ved Aarene 1115 og 1116 som de eneste, til hvilke Magnus’s Drab med nogen Rimelighed
kan henføres. Og at igjen 1115 af disse tvende er det rette, skjønnes deels deraf, at Kong Olaf, der døde
i December dette Aar, endnu siges at være i Live, da han blev dræbt, deels af den Omstændighed, at
Paa-sken i 1116 falder paa 2den April, hvorved selve Dødsdagen kommer til at falde paa 2den Søndag efter
Paaske, medens derimod Paasken i 1115 falder paa 18de April, og Jarlens Drab den 16de saaledes paa
Langfredag: et Moment mere til at skærpe Troen paa hans Hellighed, hvorhos det da bliver højst rimeligt»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
