Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MAGNUS JARLS DRAB
107
derimod Magnus selv tredie have forladt Kirken, og skjult sig paa et afsides Sted,
hvor han dog strax gav sig tilkjende, og selv raabte paa Haakons Mænd, da
disse, efter forgjeves at have gjennemsøgt Kirken, gik omkring paa Øen for at
lede efter ham, og kom i Nærheden af hans Skjulested, hvor han just forrettede
sin Bøn1. Da de grebe ham, korsede han sig, og bebrejdede Haakon med fast og
uforfærdet Stemme hans svigagtige Ferd. Han gjorde ham derpaa tre Forslag,
det ene efter det andet; først at tillade ham at drage til Rom eller det hellige
Land med tre Skibe, og aflægge Ed paa, aldrig at ville komme tilbage til
Orkn-øerne; dernæst at sende ham til deres fælles Venner i Skotland, og der lade ham
holde i livsvarigt Fangenskab med to Mænd til Selskab; endelig at lade ham
blinde eller lemlæste og derpaa sætte i Fængsel. Til de to første Forslag sagde
Haakon strax nej; det tredie erklærede han sig villig til at antage. Men da rejste
hans Høvdinger sig og raabte eenstemmigt: «lemlæste eller pine Magnus Jarl
ville vi ej, men en af eder skal nu lade Livet, thi begge skulle I herefter ikke
føre Herredømmet». «Da», sagde Haakon, «vil jeg heller føre Herredømmet, end
dø her paa Stedet». Dette var Magnus’s Dødsdom. Han kastede sig paa Knæ
i inderlig Bøn, skjulte sit Ansigt i sine Hænder, og befalede sig under mange
Taarer Gud i Vold. Haakon bød først sin Merkesmand, ved Navn Ufeig, at dræbe
Magnus. Men da han med Uvilje vægrede sig, truede han sin Kjøkkenmester
Livulf dertil. Livulf brast i heftig Graad, men Magnus bad ham være ved godt
Mod. «Det er berømmeligt for dig», sagde han, «at udføre en saadan Daad, og
du skal efter gammel Skik arve mine Klæder: frygt ikke, thi du gjør dette tvungen,
og den som tvinger dig dertil, har større Synd end du». Med disse Ord tog han
Kjortlen af sig, og gav Livulf den. Derpaa bad han om Tilladelse til at gjøre
sin sidste Bøn, og da den var ham given, kastede han sig ned paa Jorden, bad
Gud modtage hans Sjæl, og anraabte om Naade ej alene for sig og sine Venner,
men ogsaa for sine Fiender og Banemænd. Nu bad han Livulf stille sig foran
ham og dræbe ham ved et Hug i Hovedet. «Det passer sig ikke», sagde han, «at
halshugge Høvdinger ligesom Tyve. Vær kun sterk og græd ej, thi jeg bad til
Gud om at han vil hjelpe dig». Han korsede sig, og bøjede sig for at modtage
at det Gjestebud, hvortil Thora, Magnus’s Moder, havde indbudt begge Jarler strax efter Forliget, skulde
begynde Paaskeaften den 17de, eller Dagen efter Drabet. Og fra Egilsø til Papule eller yderst paa Rossø,
mod Sydkanten, var der ikke saa kort Vej, især naar man gik til Søs, at man ikke skulde kunne beregne
i det mindste x/2 Dag at være medgaaet dertil. At Drabet foregik strax før eller efter Paasken, synes at
være utvivlsomt, deels fordi Beretningen saa udtrykkeligt antyder det, deels fordi der tidligere er Tale
om Langefasten. Men «Paaskeugen» (efter Paaske) kunde let forvexles med «Dimmelugen» (umiddelbart
før Paaske). Magnus’s Dødsdag bliver saaledes Fredagen den 16de April 1115.
1 Den først meddeelte Beretning findes i St. Magnus’s Saga Cap. 123, den anden i Orknøyingasaga
S. 128.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
