Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PAAL OG HARALD JARLER PAA ORKNØERNE 111
en kortvarig, men fremragende, Rolle i Norges Historie, den ovenfor omtalte
Sigurd, kaldet Slembe eller Slembedjakn. Han ansaaes dengang kun for en Søn
af en Prest i det sydlige Norge, ved Navn Adelbrekt, hos hvilken han var
opdragen for at sættes til Bogen og blive Gejstlig; men han paastod siden selv, at
hans rette Fader var Kong Magnus Barfod, og at hans Herkomst alene af den
Aarsag var bleven fordulgt, at hans Moder Thora, Datter af den throndhjemske
Stormand Saxe i Vik, var en Syster af Sigrid, med hvem Magnus havde Sønnen
Olaf, der blev Konge efter ham, og et saadant Forhold fra Magnus’s Side til
tvende Systre var utilladeligt1. Sigurd havde faaet en fuldstændig gejstlig
Op-lærelse, og var endog, sandsynligviis af Biskop Kol i Viken, bleven indviet til
Diakonus. Hans Hu stod dog meest til Krigerferd og ridderlige Øvelser, hvori
han trods sin prestelige Opdragelse fandt Lejlighed nok til at blive en Mester,
saa at han, da han var fuldvoxen, deri overgik alle sine Jevnaldrende, og maaskee
enhver anden i Landet. Hans Overmod, Heftighed og Voldsomhed skaffede ham
blandt hans Omgivelser det nys anførte Tilnavn «Slembedjakn». Paa denne Tid
skal hans Moder have aabenbaret for ham, at hans rette Fader var Kong Magnus.
Og saa snart han da blev sin egen Herre, lod han ogsaa alt gejstligt Væsen fare,
rejste bort til fremmede Lande, efter som hans urolige Sind drev ham, og førte
i flere Aar et højst æventyrligt Liv2. Den unge, smukke, belevne og talentfulde
Mand fandt overalt en venlig Modtagelse. Han havde allerede opholdt sig en
Stund hos Kong David og nydt megen Hæder hos ham3, da han besøgte Harald
Jarl under dennes Ophold i det øvre Skotland, og blev modtagen af ham med aabne
Arme. Sigurd blev snart en Yndling, saa vel hos Jarlen, som hos Systrene Frakark
og Helga. Der opstod endog en Kjærlighedsforstaaelse mellem ham og deres
Systerdatter, den unge Enke Audhild, der levede med ham som hans erklærede
Elskerinde. Ikke længe efter Sigurds Ankomst vendte Harald Jarl, ledsaget af
Frakark og Helga, saa vel som Sigurd, tilbage til Orknøerne, for, som det synes,
at gjøre et Forsøg paa at fælde Paal Jarl eller støde ham fra Jarlesædet. Da
Sigurd viser sig som en af de virksomste Medhjelpere i dette Foretagende, maa
man næsten formode, at det er skeet efter hans Forslag, og at det har nærmere
været aftalt ved Haralds Hof mellem ham og hine formaaende Kvinder, af hvilke
Harald ganske lod sig lede. Det lader til at Paal Jarl enten ikke har kunnet eller
ikke har vovet at formene dem Adgang til Øerne. Da de kom, samlede de alle
1 Om Saxe i Vik, se ovfr. B. V. S. 406, 410; om hans Datter Sigrid, se B. V. S. 503.
2 Harald Gilles Saga Cap. 17, Snorre Cap. 13.
3 Orknøyingasaga Side 140. Haralds Flytning til Skotland maa falde en ikke ubetydelig Tid efter
Davids Tronbestigelse i April 1124; saaledes rimeligviis i 1125 eller 1126.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
