Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
SIGURD MAGNUSSØN
Fod; han betroede Kale under Tausheds Løfte, at han var en Søn af Magnus
Barfod, at hans egentlige Navn var Harald, og at hans Moder nu opholdt sig
paa Syderøerne. Han spurgte Kale, hvorledes man vilde modtage ham i Norge,
om han kom did; og Kale sagde at Kong Sigurd sandsynligviis vilde tage vel
imod ham, hvis andre ikke lagde til værste for ham. Gilchrist og Kale gave
hinanden ved Afskeden gjensidige Foræringer, og lovede at staa hinanden bi, hvor
de næste Gang maatte støde sammen1. Vi ville i det følgende see, hvorledes
Gilchrist, om hvem der allerede i det foregaaende er talt, omsider efter nogle Aars
Forløb virkelig kom til Norge, og hvorledes han da i Kale og hans mægtige Frænder
fandt ivrige Tilhængere, hvis kraftige Understøttelse han fornemmelig skyldte sin
Anerkjendelse som Kongesøn og Ophøjelse paa Tronen. Paa Hjemrejsen fra
England besøgte Kale Bergen, hvor han opførte sig med megen Pragt, og stiftede
et fortroligt Bekjendskab med den unge Len der mand Jon Peterssøn2, der
ligeledes hørte til en af Landets fornemste Ætter, da han nemlig var en Sønnesøn
af den tidligere omtalte Serk i Sogn.
Efter at have tilbragt flere Somre paa lignende Rejser, men Vintrene deels
hjemme, deels hos Salmund Sigurdssøn, drog Kale en Sommer (1127) til
Throndhjem, ved hvilken Lejlighed han besøgte den bekjendte Dolls- eller Dolsteenshule
paa Søndmøre, og viste sin Uforfærdethed ved selv anden at svømme over en
med Vand opfyldt Kløft, der sperrede Vejen i det Indre af Hulen3. Paa
Tilbagevejen anløb Skibet Bergen, hvor Kale tog ind i den samme Skytningsstue, hvor
han forrige Gang havde gjort Bekjendskab med Jon Peterssøn, nemlig i en Gaard
der tilhørte en anseet Enke. Her traf han ogsaa denne Gang Jon Peterssøn,
tilligemed mange andre, og der herskede alskens Lystighed, men som dog — hvad
der i de Tider endnu var sædvanligt — let udartede til Kaadhed og fremkaldte
Slagsmaal. En Aften, da Jon og Kale havde forføjet sig til Sængs, men mange
endnu sad efter og drak, kom det ved slig Lejlighed saare almindelige, men farlige
Samtale-Emne paa Bane, at sammenligne anseede og bekjendte Mænd;
fornemmelig drejede Talen sig om, hvo der var de ypperste Lendermænd i Norge. Brynjulf,
en af Jon Peterssøns Folk, paastod at denne saa vel med Hensyn til Byrd, som
til Dygtighed, maatte kaldes den fornemste af alle de yngre Lendermænd søndenfor
1 Orknøyingasaga S. 152. Der tales her kun om Syderøerne som Gilchrists eller hans Moders Hjem;
i Harald Gilles Saga Cap. 147 nævnes ligeledes kun Syderøerne som Haralds Hjemstavn, hvorimod Snorre,
Harald Gilles Saga Cap. 33, og Fagrskinna Cap. 250 nævner Irland, se nedenfor. Om Gilchrist se ovf.
B. V. S. 503.
2 Jon Peterssøn siges at være en Søn af Peter Serkssøn fra Sogn, og Helga, en Datter af Haarek
fra Setre, sandsynligviis i Setersdalen. Om Serk i Sogn og hans Æt, der nedstammede fra den aurlandske,
se ovf. B. V. S. 161, 408, 461. Serk deeltog med Magnus Barfod i hans Vesterhavstog 1098.
3 Om Dolsteenshulen se Urda I. 206—208. Strøms Søndmøres Beskr. II. 447.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
