Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KALE KOLSSØNS UNGDOM
117
Stad. Haavard, en af Kales Staldbrødre, paastod derimod at Salmund Sigurdssøn
i alle Dele kunde maale sig med Jon, og at Vikverjerne vel endog vilde give ham
Fortrinnet for denne. Herover blev der megen ivrig og højrøstet Tale, og da de
vare beskjenkede, gik det snart til Haandgribeligheder. Haavard løb op, fik fat
paa en Stok, og gav Brynjulf dermed et Slag i Hovedet, saa at han faldt besvimet
til Jorden. Medens hans Venner vare beskjeftigede med ham, blev Haavard af
sine Kammerater i Stilhed skaffet bort fra Stuen, og ind til Kale, som øjeblikkelig
fik en Mand til at ro afsted med ham, for at bringe ham syd til Alvidra1, til en
Prest ved Navn Richard, hvilken Kale kjendte og nu lod anmode om, at han
vilde beholde Haavard hos sig, indtil Kale selv kom efter. Da Haavard var
kommen til Grøningesund lidt nordenfor Bukken, et Par Miles Vej søndenfor Bergen,
gik han med sin Følgesvend op paa Land, og lagde sig til at sove paa et afsides
Sted, i den Tanke, at man ikke længer vilde søge efter dem. Men imidlertid var
Brynjulf kommen til sig selv, og havde beklaget sig for Jon Peterssøn over det
forefaldne, idet han fortalte at Haavard allerede var skaffet til Side; øjeblikkelig
havde Jon sendt Brynjulf afsted med ti Mand paa et Rofartøj for at indhente
Haavard, og endnu i Daggry kom de til Grøningesund. Der saa de en Baad ligge
paa Fjæren, og Brynjulf, som antog at Ejermændene maaskee kunde give dem
noget Besked om Haavard, gik i Land med sine Folk for at opsøge dem. Han
traf Haavard selv, just som denne og hans Ledsager vare vaagnede, og uden
videre lod han dem begge dræbe. Derpaa vendte Brynjulf tilbage til Bergen,
og berettede Jon hvad der var forefaldet. Snart blev det bekjendt over hele
Byen, og Kale tog det meget ilde op. Der blev imidlertid underhandlet om Forlig,
og da Jon tilbød Kale Selvdom for hans eget Vedkommende, med Forbehold af
Kongens og de egentlige Eftermaalsmænds Ret, modtog Kale dette Tilbud, saa
at Sagen paa denne Maade nogenledes blev bilagt, uden at dog det spendte
Forhold mellem ham og Jon ophørte.
Da Kale siden kom hjem til sin Fader, og fortalte ham alt sammen,
misbilligede denne at hans Søn havde modtaget noget Forlig, før end man havde
forespurgt sig hos Salmund. «Du», sagde han, «var her kun berettiget til at mægle
Forlig mellem de egentlige Parter, og om det var din Huuskarl, der var bleven
dræbt, vilde Salmund ikke have baaret sig saaledes ad». Kale erkjendte sin Fejl
og beklagede at hans Fader ej havde været tilstede for at kunne hjelpe ham med
sine vise Raad. Han undskyldte sig med at Salmund dog ikke egentlig havde
lidt nogen Skaar i sin Ære, fordi han selv havde modtaget den Hæder, der sær-
1 Dette Alvidra kan ej være Alvidra eller Alver ved Alverstrømmen, nordenfor Bergen, men maa
være at søge et Steds paa Vejen sydefter fra Bergen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
