Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
SIGURD MAGNUSSØN
skilt var bleven ham tilbudt; desuden, sagde han, havde han jo slet ikke sluttet
noget Forlig med Brynjulf eller modtaget Bøder af ham, hvorved han kunde have
paadraget sig nogen Forpligtelse til at skaane ham. Efter megen Samtale frem
og tilbage om denne Sag besluttede de at sende Bud til Salmund, for at
underrette ham derom. Han begav sig strax til Kol for at raadslaa om, hvad der var
at gjøre. Kol meente at man skulde lade Jon tilspørge, om han ønskede Forlig;
Salmund derimod, saa vel som den dræbte Haavards Broder Hallvard, vilde kun
høre om Hevn. Kol fik dem dog til at føje sig efter hans Forslag, imod at han
lovede Salmund, ikke at opgive Sagen førend denne havde faaet al ønskelig
Fyldestgjørelse. Der sendtes nu Mænd til Jon med hiin Forespørgsel. Men han
vægrede sig bestemt ved at bøde for en Mand, der, som han sagde, ved sine egne
Gjerninger havde uhelget sig. Nu indvendte Kol ikke længer noget imod alvorligere
Forholdsregler, og spurgte Hallvard om han havde Lyst til at søge Hevn for sin
Broder, skjønt det maaskee var forbundet med ikke ubetydelig Fare. Hallvard
var strax rede. Kol lod ham i al Stilhed drage til Sogn, og foreskrev ham nøje,
hvorledes han skulde bære sig ad. Han skulde tage ind hos en af Kols gamle
Venner, ved Navn Une, der boede i Nærheden af Jons Gaard, og i flere Henseender
havde haft Ulemper af denne mægtige og overmodige Mands Naboskab; han
skulde levere Une 6 Mark Sølv, med den Hilsen fra Kol, at han maatte gjøre sit
Bedste for at skaffe ham Lejlighed til at fælde enten Brynjulf eller en anden af
Jons Huusfolk, hvis Tab vilde gaa denne lige saa nær. Lykkedes det, skulde
Une hemmeligt sende Hallvard til Kols Ven og Frænde, den mægtige
Kyrpinga-Orm1, der med sine Sønner Agmund Dreng og Erling boede paa Stødle i
Sønd-hordeland: da vilde han være uden al Fare. Dog skulde han ogsaa i saa Fald
paalægge Une at sælge sin Gaard og flytte hen til Kol, da Opholdet i Jons Nærhed
ej længer vilde være raadeligt for ham. Hallvard begav sig af sted, og fulgte nøje
Kols Raad. Han kom en Aften til Une, uden at navngive sig, og tog Plads i
Skaalen blandt de øvrige, der sad omkring Ilden og samtalede. Han spurgte nøje
efter de ypperste Mænd paa den Kant, og Une nævnte strax Jon som den
fornemste, baade formedelst hans Byrd og hans overmodige Færd; «har I ikke»,
spurgte han listigt, «haft Prøver derpaa syd i Landet?» Hallvard svarede intet
dertil. Da man skiltes ad for at gaa til Sengs, tog Une den Fremmede afsides,
og spurgte ham om han ej var Hallvard. Denne benegtede det i Førstningen,
saa længe endnu andre Folk vare inde; men da de vare ene, tilstod han det,
leverede Une Pengene, og fremførte Anmodningen fra Kol. Une var strax villig
1 Om Kyrpinga-Orm, Søn af Svein paa Gerde og Ragna, Orm Jarls Datter, se ovf. B. V. S. 409.
Erling, hans yngste Søn, var for øvrigt paa denne Tid kim et Barn, som man af det følgende vil se.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
