Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
MAGNUS SIGURDSSØN OG HARALD GILLE
ved at blande sig i Urolighederne, eller frygtede, at disse ogsaa kunde forplante
sig til deres eget Rige: i hvilke begge Tilfælde en indbyrdes Krig vilde være dem
heel ubelejlig. Men den fjerde Vinter efter deres Tronbestigelse (1133—1134),
hvilken de tilbragte tilsammen i Nidaros, idet de endog indbyrdes vare til
Gjestebud hos hinanden, var Fiendskabet dog steget saa vidt, at man hvert Øjeblik
væntede der skulde komme til aabenbar Kamp imellem dem. Man maa næsten
formode, at der er indtruffet en eller anden Begivenhed, som en heftig Ordvexling,
et Slagsmaal, eller noget lignende — meget behøvedes vistnok ej — for at
Fiendskabet for Alvor skulde bryde løs. Men vore Sagaer tie ganske om Anledningen.
Muligt, at Paavirkning fra Danmark, eller Forbitrelse over det Venskab, Harald
havde sluttet med Erik Emune, har bragt Magnus til at gjøre Alvor af, hvad han
vel allerede længe tænkte paa, at begynde Fejde med Harald, for at berøve ham
Kongedømmet, hvilket denne efter hans Mening mod Tro og Love havde
tilvendt sig. Da Vaaren kom, drog Magnus med en Deel Skibe sydefter langs Kysten,
samlede overalt saa mange Stridsmænd til sig, som han kunde faa, og bad sine
Venner være ham behjelpelige til at støde Harald fra den Trone, som han under
Ed havde lovet ej at eftertragte, og tvinge ham til, uden Kongenavn, at lade
sig nøje med saa stor Deel af Riget, som man efter nærmere Overlæg maatte finde
passende. Dette bifaldt mange mægtige Mænd, og sluttede sig til ham. Men
imidlertid var ogsaa Harald brudt op fra Throndhjem og tog Vejen til Lands
over Oplandene til Viken, hvor han havde sine fleste Tilhængere. Da han
nærmere erfarede, hvad Magnus havde i Sinde, samlede han ligeledes alle de Folk,
han kunde overkomme; de, som ikke vilde med det Gode, bleve tvungne til at
være med. Harald fik ikke paa langt nær saa mange som Magnus, der havde
samlet Mandskab langs hele Kysten. Hvor som helst Kongerne fore frem, hug
de Slagtekvæg ned og dræbte Folk for hinanden. Harald standsede heller ikke,
førend han kom til den østre Deel af Viken. Snart ankom ogsaa Magnus til disse
Kanter, og det lader til, at begge Konger i nogen Tid vare hinanden temmelig
nær, beskjeftigede med gjensidigt Rov og Plyndring, men uden at komme i
personlig Berørelse med hinanden, eller at levere hinanden noget Slag1. Hos Harald
var hans Broder paa mødrene Side, ved Navn Kristrød, en særdeles tapper Mand,
der maa være kommen fra Irland eller Syderøerne, for at søge sin Lykke i Norge,
1 Harald Gilles Saga Cap. 3. Snorre Cap. 2. Fagrskinna, Cap. 252 siger kun, at efter at der var
opstaaet Uenighed og Fejde mellem Kongerne, saa at de indbyrdes tilføjede hinanden Skade paa Folk og
Fæ, befandt Harald sig i deres fjerde Regjeringsaar, aller østligst i Viken og samlede Tropper, hvorefter
Magnus ligeledes samlede Tropper, og drog imod ham. At Harald var kommen til Viken en god Stund
førend Magnus, synes utvivlsomt, og Efterretningen om Erik Emunes Sejr ved Fodevig har vel forøget
hans Mod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
