Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
MAGNUS SIGURDSSØN OG HARALD GILLE
Tapperhed. Uagtet han ingen Brynje havde, gik han i Spidsen for sin Trop midt
ind i Magnus’s Fylking, huggende til begge Sider, saa at alle maatte vige for ham.
Maaskee han tilsidst havde drevet Magnus’s hele Hær paa Flugten. Men han
standsedes ved et lumskt Angreb fra en Kant, hvorfra man mindst skulde have
væntet det. En anseet Bonde i Haralds egen Hær, der kom til at staa lige bag
ham, hævede sit Spyd med begge Hænder, og stødte det af al Magt ind i Ryggen
paa ham mellem Skuldrene, saa at Odden stod frem af Brystet, og han strax
styrtede død til Jorden. Mange, der stode nær ved, spurgte Bonden, hvorfor
han gjorde saa ondt et Verk. Bonden svarede: «nu har han det saa godt, fordi
han og hans Folk hug min Buskab ned i Sommer, udplyndrede min Gaard, og
tvang mig mod min Vilje til at følge med i Hæren: da lovede jeg ham denne
Medfart, hvis jeg fandt Lejlighed dertil». Kristrøds Fald gjorde Udslaget i den
langvarige Kamp. Haralds Mænd begyndte at flygte, og Flugten blev snart
almindelig. Da faldt der mange af hans Hær, blandt dem henimod 60 af hans
Hird-mænd. Lendermanden Ingemar af Ask fik sit Banesaar af en Piil, og skal før
sin Død have kvædet et Vers, hvori han forbandede den Stund, han kom til
Fyri-leiv, ytrede at han stedse havde været imod at lade det komme til Kamp, og
klagede over at han aldrig skulde see Ask igjen. Harald slåp derfra med Livet,
og flygtede til sine Skibe, der laa længer øster i Viken, maaskee i Havsteensfjorden
eller etsteds der i Nærheden1; han forlod strax Landet, og begav sig ned til sin
Edbroder, Danekongen Erik Emune. Han traf ham i Sjæland, nys hjemkommen
fra sit Tog til Slesvig2. Erik modtog Harald godt, og tilbød ham alt, hvad han
maatte behøve til at ernære sig og sine Folk i Landflygtigheden. Harald bad
først og fremst om Tropper, for ved deres Hjelp at vinde sit Rige tilbage. Men
denne Bøn kunde Erik ikke strax opfylde, da han endnu ikke selv tilstrækkeligt
havde befæstet sin Magt, og derfor behøvede alle de Tropper, han kunde skaffe.
Navnlig maatte han være rede til at modtage sin Broder og Medbejler Harald
Kesja, hvis Tilbagekomst fra Norge hvert Øjeblik kunde væntes. Dog skjenkede
1 Meget langt fra Fors kunne Skibene neppe have ligget; deres Plads maa saaledes have været
etsteds i Ha vsteensf jorden, eller maaskee inde ved Bevje-Osen, hvor Oddevalle er beliggende.
1 At han traf ham i Sjæland (en Kodex af Snorre har ved Fejllæsning Smaaland), siges udtrykkeligt
i Harald Gilles Saga Cap. 4, Snorre Cap. 3. Da man af Saxo erfarer, at Erik allerede paa Vejen til
Jylland efter Slaget ved Fodevig erfarede Kong Nikolas’s Død (25de Juni) ved Sejerø, maa hans Ophold
i Slesvig og Jylland have faldet i Begyndelsen af Juli. Paa samme Tid maa Harald Kesja have forladt
Jylland, og kunde treffe Magnus i Viken. Og Erik Emune maa være kommen tilbage til Sjæland i
Begyndelsen af August, saa at Harald kunde treffe ham, da han efter Slaget ved Fyrileiv kom derned. Julen
tilbragtes ifølge Diplomer og andre sikre Kilder i Skaane, hvor han kronedes. Saxo (S. 960) henfører
Haralds Ankomst urigtigt til Tiden strax efter Harald Kesjas Drab først i 1135. Denne Fejl har ogsaa
forledet ham til at nævne Eriks paatænkte Tog mod Venderne, der først fandt Sted i 1136, som Aarsagen,
hvorfor han ej da kunde tage sig af Harald.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
