Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SLAGET PAA FYRILEIV
157
han Harald 81 utiltaklede Skibe, og forlenede ham indtil videre med Halland,
hvorfra han i Nærheden kunde iagttage, hvad der foregik i Norge, og strax være
ved Haanden, hvis en gunstig Lejlighed tilbød sig for ham til at komme tilbage.
Harald forlod Erik i Skaane, hvor denne længer ud paa Høsten begav sig hen
for at tilbringe Julen og lade sig krone. Før sin Afrejse gav han Kongen og
Hoffet i Nærheden af Helsingborg en Prøve paa sin bekjendte Færdighed i
Hurtigløberkunsten. Han veddede nemlig med Kongen, ligesom tidligere med Magnus,
om at han kunde indhente de hurtigste Heste i Løbet, og sejrede over tvende,
den ene efter den anden, idet han ved to Springstave skød sig frem i idelige Hop.
Han skal ligeledes oftere have viist sin Færdighed i at gaa udenbords paa Aarerne
af et Fartøj, medens dette roedes, ligesom Olaf Tryggvessøn fordum2.
Kong Magnus erklærede sig efter Slaget ved Fyrileiv for Enekonge i Landet,
og viste megen Mildhed mod de Overvundne, hvilke han ganske tog til Naade,
og lod deres Saar helbrede som sine egne Mænds. Han frygtede nemlig ikke længer
Harald Gille, og betragtede den hele Fejde som udkæmpet. Derfor fandt han
det ikke engang nødvendigt at holde Hæren samlet i Viken, og forblive der indtil
videre for at holde Øje med Harald, uagtet de forstandigste Mænd i hans Følge,
navnlig Sigurd Sigurdssøn3 og en vis Thore Ingemundssøn, indstændigt raadede
ham dertil. Egensindigt lod han derimod Hæren opløse sig, og Lendermændene
vendte tilbage til sine Gaarde, medens han selv drog nordefter til Bergen4.
73. Harald Gilles Tilbagekomst og Sejr over Magnus i Bergen.
Magnus afsat, blindet og sat i Kloster.
Følgerne af Magnus’s Uklogskab viste sig snart. Mange Nordmænd,
fornemmelig, som man maa formode, fra Viken, samlede sig om Harald Gille i Halland,
blandt dem Thjostulf Aalessøn, der endog solgte sine Jorder for at kjøbe Skibe
og Vaaben5. Det varede ikke længe, førend Harald følte sig sterk nok til at vove
et Forsøg paa at gjenvinde Riget, og viste sig udenfor Kongehelle med sine Skibe
og de Folk, der deels vare komne til ham fra Norge, deels havde taget Tjeneste
hos ham i Danmark6. Lendermændene, Bymændene og Bønderne i Nærheden
gjorde vel Mine til at ville holde ham borte og opstillede en diger Fylking, som
1 Fagrskinna nævner kun sex. s Saxo, S. 660.
3 Det er Sigurd af Hvitastein, se ovenfor S. 82. Hvor Thore var, vides ej.
* Harald Gilles Saga Cap. 5, Snorre Cap. 3, Fagrskinna Cap. 252.
i Orknøyingasaga S. 172.
s I Knytlingasaga Cap. 100 siges det udtrykkeligt, at han havde nogle Folk med sig, som Erik havde
skaffet ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
