- Project Runeberg -  Det norske folks historie / VI /
163

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

RAGNVALD JARLS FØRSTE TOG TIL ORKNØERNE

163

øerne med Frænders og Venners Hjelp, saa længe Gud under mig Livet». Efter
dette uforbeholdne Afslag begave Sendemændene sig, som Kol havde befalet dem,
over til Katanes, og derfra videre op i Skotland til Frakark, for hvilken de nu
fremsatte Ragnvalds Tilbud. Hun optog det godt, og roste Kol meget for hans
Klogskab, at henvende sig til hende og hendes mægtige Frænder, der nu saa
meget mere kunde vorde ham til Gavn, som de vare blevne besvogrede med den
skotske Konge-Æt. Hun havde nemlig for ikke lang Tid tilbage faaet et
Giftermaal i Stand mellem sin Sy ster datter Margrete, Haakon Jarls Datter, og den
mægtige Maddadh, Jarl i Athole, hvis Fader var en Broder af Kong Mælkolm
Keanmor, den daværende Skotekonge Davids Fader1. Disse Fordele undlod hun
ikke at udhæve for Sendemændene, idet hun tillige talte om sin egen Klogskab,
og henkastede nogle Ord om de Fordringer, hendes egne Frænder kunde have
paa Jarldømmet i Orknøerne. Men da hun, som hun sagde, af mange Grunde
fandt det godt at handle i Fællesskab med Ragnvald og hans Fader, lovede hun
paa sin Dattersøns Vegne, at han ved Midsommertid skulde indfinde sig med en
Krigshær, og ledsaget af hende, i Orknøerne, for at møde Ragnvald, og i
Forening med ham at angribe Paal Jarl2. Hun vilde imidlertid samle Krigsfolk hos
sine Frænder i Skotland og Syderøerne, hvis Konge Olaf Bitling var gift med
hendes anden Systerdatter Ingebjørg. Med denne Besked vendte Sendemændene
tilbage, og Ragnvald udrustede sig strax til Toget. Hans Ven Salmund og Svoger
Jon Fot besluttede sig til at følge med. Da Tiden kom, begave de sig paa Vejen.
De havde i alt kun fem eller sex Skibe, men bemandede med dygtige Folk. De

1 I Orknøyingasaga S. 176 angives Slægtskabet saaledes: «Mælkolm» (eller maaskee rettere «Mælmare»,
som en Variant har), hans Fader, er en Broder af Skotekongen Mælkolm, Fader til den nuværende Konge,
David. Jarlen Maddadh af Athole (Atjöklar i Sagaen) nævnes i flere skotske Diplomer fra Midten af 12te
Aarhundrede, saaledes i et Diplom af Mælkolm den 4de fra dennes lite Aar (1164); han kaldes her M. comes
de Ethocl (liber Eccl. de Scon S. 8); ligeledes i et udstedt af Kong David andet Aar efter Kong Stephans
Fangenskab (altsaa 1142), hvor han kaldes Maddadh comes (Munim. de Melros S. 4). Se S. 263, Note 2.

a Orknøyingasaga lader hende bestemme Mødet med Ragnvald til «anden Sommer», hvorved Aaret
1136 synes at være meent, især da det forhen heder, at Ragnvalds Forlening fornyedes om Vaaren, og at
Ragnvald havde tilbragt Vintren med Udrustninger, ligesom ogsaa Frakark siger, at han «i Vinter» vil
samle Folk fra Syderøerne. Men dette maa være urigtigt, da man i det følgende seer, at Ragnvald endnu
om Vaaren efter den omspurgte Sommer, altsaa om Vaaren 1137, hvis denne Sommer var 1136, fik et
Langskib af Kong Harald (Orknøyingasaga S. 198). Kong Harald blev nemlig dræbt allerede i December 1136.
Det er saaledes tydeligt, at den Vaar, som her menes, maa være 1136, og at den forudgaaende Sommer er
1135, eller Sommeren efter at Ragnvalds Forlening var fornyet. Dette er og i sig selv det rimeligste, da det
ej kan skjønnes, hvorfor Frakark skulde bruge et heelt Aar til Udrustningen, især da det gjaldt at komme
nogenlunde uventet over Paal Jarl. Det lader sig ellers godt forstaa, hvorledes Fejlen er opstaaet.
Ragnvalds Forlening er nemlig bleven fornyet saa tidligt paa Vaaren, at Vintren strengt taget endnu ej var
forbi. Derpaa ere Gesandterne afsendte til Frakark, og Udrustningerne have da fundet Sted i den øvrige
Deel af Vintren samt hele Vaaren. Der tales ogsaa strax efter kim om Vaaren som den Tid, hvori Frakark
havde samlet Folk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:43:45 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/6/0173.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free