Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PAAL JARLS BORTFØRELSE
175
Jarl med hans Følge, og gav sig strax i Kamp med ham. Jarlen og hans Mænd
forsvarede sig haardnakket, men Svein havde Overmagten, og efter at alle Jarlens
19 Mænd, og sex af Sveins, vare faldne, blev han tagen til Fange og bragt
ombord paa Sveins Fartøj. Svein skyndte sig nu øjeblikkelig tilbage, først ad den
samme Vej, han var kommen, nemlig vestenfor Rossø, derpaa gjennem
Grimsø-Sundet og skraas over Pettlandsfjorden østenfor Duncansby, og videre indad
Bredefjorden (Murrayfirth) til Ekkjals- (Ochill) Bakke; der lod han Skibet blive
tilbage med 19 Mand, men rejste selv, ledsaget af de øvrige og den fangne Paal
Jarl, op til Athole, hvor han overleverede ham til Maddadh Jarl. Maddadh og
Margrete modtoge Paal Jarl med hyklet Venlighed; han lod ham sidde i
Højsædet hos sig, og Systeren kyssede ham endog, da hun kom ind i Hallen med en
heel Deel Kvinder i sit Følge. Men intet mindre end venlig Behandling var ham
tiltænkt. Thi fra den Tid hørte eller saa man ej mere til ham. Hvad der egentlig
foretoges med ham, blev aldrig ret bekjendt; men der gik et Sagn om, at
Margrete havde ladet Svein stikke hans Øjne ud, derpaa holdt ham i Fængsel en
Tidlang, og endelig ladet ham dræbe. Svein selv fortalte siden ved sin
Tilbagekomst til Orknøerne den heel usandsynlige Historie, at Margrete en Dag erklærede,
at hun vilde sende ham til Ragnvald Jarl for at forelægge denne Valget, om han
vilde have Paal Jarl, eller hendes og Maddadhs treaarige Søn Har ild til
Medregent, men at Paal Jarl, der var tilstede og hørte det, sagde, at han efter den
Skam, der var ham overgaaet, og hvori han saa Guds Straf for hans Faders
Misgjerninger, ikke nogensinde vilde vende tilbage til Orknøerne, men ende sine
Dage i et eller andet Kloster, hvor man, om man vilde, kunde holde Vagt over
ham, saa at han ej slåp ud; at han overdrog sine Rettigheder til Systersønnen
Harald, og at Svein, naar han kom tilbage til Orknøerne, gjerne kunde sige at
han baade var blindet og lemlæstet, for at hans Venner ikke senere skulde finde
paa at opsøge ham og friste ham til atter at træde ud i Verden. Hvad man her
skal tro, Sagnet eller Sveins Beretning, er ikke let at sige; men overvejende
Grunde tale dog til Fordeel for det første. Thi deels passede en saadan Grusomhed
som den, for hvilken Paal Jarl skulde være bleven et Offer, alt for vel med den
Raahed og Vildhed, som paa denne Tid og længe efter endnu charakteriserede de
keltiske Skoter, og den havde desuden et Forbillede i den Behandling, som Kong
Magnus i Norge nys var bleven underkastet; deels var det kun ved at
sammensmede en Historie som den, Svein siden gav til Bedste, at man kunde faa Folk
til at tro, hvad der i sig selv var saa lidet sandsynligt, at Paal Jarl virkelig skulde
have overdraget sine Rettigheder til Margretes Søn Harald. Men hvorledes nu
egentlig Sammenhængen var, er det vist, at intet kunde komme belejligere for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
