- Project Runeberg -  Det norske folks historie / VI /
174

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

174 HARALD GILLE

unde mig Rige her paa Øerne, faar jeg Hjelp nok af ham og min Frænde Magnus
Jarl, om I end rejse hjem til eders Ejendomme». Da vendte de tilbage til Norge.

Men den virksomste Bundsforvandt fik Ragnvald uformodet i den raske og
listige Svein Asleivssøn, der ved en eneste snedigt udtænkt og dristigt udført
Handling udrettede mere end hvad flere Aars Krig vilde have kunnet bevirke.
Han havde, som vi have seet, opholdt sig siden Julen paa Syderøerne. Derfra
begav han sig tidligt om Vaaren til Skotland, hvor han tilbragte nogen Tid hos
Jarlen Maddadh i Athole, og havde mange hemmelige Forhandlinger med ham
og hans Hustru Margrete, Harald Jarls Syster. Her fik han nærmere Besked
om, hvad der imidlertid havde tildraget sig paa Orknøerne, og skyndte sig desto
mere at komme tilbage. Paa Vejen besøgte han Frakarks Broder, Ottar Jarl i
Thorsaa, og forligede sig med ham paa Systerens Vegne for hvad hun havde ladet
sin Sønnesøn udføre, nemlig Indebrændingen af Sveins Fader Olaf. Ottar betalte
Bøder, og tilsagde Svein sit Venskab. Svein lovede derimod, at han skulde
understøtte Harald Jarls Søn Erlend unge, naar han engang vilde gjøre Fordring paa
Jarldømmet. Dette Løfte kan neppe have været oprigtigt meent fra Sveins Side,
thi det viste sig snart, at hvad han havde aftalt i de hemmelige Forhandlinger
med Maddadh og Margrete, sigtede til noget ganske andet, end at paatale
Er-lends Rettigheder. Fra Thorsaa drog Svein over til Orknøerne paa en Fragtskude,
bemandet med 30 Mand. Han tog ikke den sædvanlige Vej lige over til
Ragn-valdsø og derfra til Skalpeidet, men styrede derimod vestenfor Rossø og ind i
Evjesund mellem denne 0 og Rolf sø, hvor Paal Jarl, som vi have seet, opholdt
sig under Vaabenstilstanden, og just var til Gjestebud hos Sigurd paa Vestnes.
Da Fartøjet nærmede sig Øen, lod Svein 20 af sine Mænd lægge sig ned og dække
sig til med Klæder, saa at man ej kunde see dem, medens kun ti bleve siddende
oppe ved Aar er ne. Fra en Højde ganske tæt ved Kysten bleve de anraabte af
nogle Mænd, som troede at de vare Kjøbmænd, og bade dem ro hen til Vestnes
for at falbyde Paal Jarl deres Varer. Svein, som saaledes fik vide, at Jarlen var
paa Øen, og det ikke langt borte — Vestnes ligger nemlig ved Evjesund — lod
nu sine Folk ro nærmere for at forhøre sig nøjere; og Mændene fortalte dem, at
Jarlen just da befandt sig ganske i Nærheden; han var denne Morgen tidligt gaaet
ud selv tyvende, for at jage Otere i en Urd strax neden under hiin Højde, hvor
de nu stode, og han var endnu ikke kommen tilbage. Da Svein hørte dette, lod
han Fartøjet lægge i Land paa et Sted, hvorfra det ej kunde sees fra Højden,
befalede sine Mænd at væbne sig, og gik op paa Øen med dem. Hans Hensigt var
hverken meer eller mindre end at opsnappe og bortføre Jarlen. Dette lykkedes
fuldkommen; han traf snart den paa et Angreb af dette Slags ganske uforberedte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:43:45 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/6/0184.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free