Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RAGNVALD ANERKJENDT SOM JARL I ORKNØERNE
177
noget yderligere Tilsagn, saa længe han ikke havde erfaret hvad der egentlig
ståk under, thi det var, sagde han, tydeligt at see paa Biskoppens Hine, at han
vidste meget, som han endnu ikke vilde aabenbare. Biskoppen svarede, at Svein
intet ønskede heller end at tale med Jarlen og blive hans Mand. «Jeg har just
ikke alt for mange Venner her i Landet», sagde Jarlen, «og kunde for den Sags
Skyld nok ønske at modtage hans Tilbud, men først maa jeg dog tale nærmere
med ham selv». Dette skede: Ragnvald, hans Fader Kol, Biskoppen og Svein
havde en Sammenkomst, hvor denne gav fuldstændig Besked om det forefaldne,
og hvor de aftalte den bedste Maade, paa hvilken Sagen kunde meddeles Folket.
Ifølge denne Aftale gav Jarlen den følgende Morgen alle dem, som vilde,
Tilladelse til at drage hjem; da saaledes den største Mængde havde forladt Thinget,
kaldte han de øvrige een for een til sig, lod dem tilsige Svein Grid, og fortalte
dem, hvad der var skeet; derpaa sendtes Haakon Karl af Papule, St. Magnus’s
Halvbroder, til Sigurd paa Vestnes, for at overbringe ham og hans Sønner
Efterretningen om at Paal Jarl var fangen, lemlæstet og berøvet al Udsigt til at
gjenvinde Riget. Efterretningen gik ham meget nær, men da det skede nu engang
ikke lod sig gjøre om, og det viste sig, at Ragnvald Jarl ingen Deel havde deri,
bekvemmede omsider ogsaa han sig til at hylde ham. De øvrige, der hidtil havde
holdt sig tilbage, fulgte hans Exempel, og saaledes stod Ragnvald Jarl endelig
ved Maalet, at være anerkjendt som Orknøernes Herre. Han nølede heller ikke
med at skride til Opfyldelsen af sit Løfte. Grundvolden til St. Magnus-Kirken
blev af stukken paa et højere, frit beliggende Sted strax søndenfor Byen; og man
tog særdeles ivrigt fat paa Bygningsarbejdet. Den, der egentlig forestod det, og
bestemte, hvorledes alt skulde være, var Ragnvalds Fader Kol. Efter som
Arbejdet skred frem, bleve imidlertid Udgifterne derved saa trykkende for Jarlen,
at han ej kunde fortsætte det med saa megen Kraft som fra først af, og maatte
raadføre sig med sin Fader om, hvorledes han skulde opdrive de fornødne Midler.
Kol foreslog ham da, som det heder, at tilbyde Bønderne den Ret, engang for
alle mod en bestemt Pengesum at kunne indløse deres Odel, i Stedet for at Odelen
hidtil ved enhver Besidders Død var hjemfalden til Jarlen, saa at Arvingen hver
Gang havde maattet indløse den: en Byrde, som Folket fandt meget trykkende,
og som næsten synes at maatte være bleven paatvungen det ved et Magtsprog
af Thorfinn Jarl, der maaskee har fortolket den tidligere Tilbagegivelse af Odelen
ved hans Fader Sigurd Jarl, som om den kun gjaldt den da levende Generation,
saaledes at Odelen atter skulde hjemfalde til Jarlen, efterhaanden som de, der
af Sigurd vare fritagne for Indløsningen, døde bort. Anderledes kan hiin Beret-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
