Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
HARALD GILLE
ning, som vistnok har sin fulde Rigtighed, især da den knytter sig til den
merkelige Kirkebygning, neppe forklares1. Ragnvald fulgte Raadet, sammenkaldte
et Thing, og gjorde Bønderne det omtalte Tilbud. Disse gik med Glæde ind
derpaa, og vedtoge at betale Jarlen en Mark af hvert Plogsland paa Øerne, imod
at Indløsningen for Eftertiden skulde ophøre. Derved indkom Penge nok, saa
at Jarlen kunde fortsætte Arbejdet med fornyet Kraft, og maaskee efter en mere
udvidet Plan, end det fra først af havde været paatænkt. Den prægtige
Magnus-kirke knejser endnu ved Kirkevaag, i vel vedligeholdt Stand, et ærværdigt Minde
om Ragnvald og hans Fader, og om de Begivenheder, der fremkaldte dens
Opførelse. Vel er den siden efter bleven udvidet og forskjønnet, men dens
væsentligste Deel, de østligste Taarnpiller tilligemed det tilstødende Parti af Choret,
maaskee ogsaa Korsfløjene, hidrøre dog fra Ragnvalds Tid, og afgive et
mer-keligt Vidnesbyrd om den Indsigt i Bygningskunsten, som en fornem norsk
Lægmand paa de Tider maa have besiddet2. Kol selv oplevede vel neppe at see den
af ham udkastede Plan fuldført, thi han, som allerede paa den Tid, da Kirken
grundlagdes, var en gammel Mand, kan ej have levet saa mange Aar derefter:
han nævnes heller ikke i Beretningerne om de følgende Begivenheder paa Orkn-
1 Der omtales, som man vil erindre, før denne Tid to Odels-Transaktioner paa Orknøerne, den første
strax efter Harald Haarfagres Tog 890 (se ovenfor B. II. S. 151), da Bønderne mistede deres Odel, hvorom
der gaves tvende Sagn, eet, ifølge hvilket Torv-Einar fik den afstaaet til sig imod at udrede de Bøder, Harald
havde lagt paa Øerne, et andet, hvorefter Harald selv lod sig Odelen tilsværge, men forlenede Einar med
Øerne; den anden, da Sigurd Lødvessøn tilbagegav Odelen for at faa Bønderne til at understøtte ham mod
Skote-Jarlen Finnlaich (B. III. S. 119). Begge disse Beretninger tilhøre dog vel mere Sagnet, end Historien,
og behøve neppe at tages aldeles bogstaveligt. Man har i de følgende Generationer søgt at forklare sig
Odelsforholdet, og vidst at Transaktioner derom havde fundet Sted: saaledes har vel Sagnet dannet sig.
Men hvad der fortælles om Ragnvald, i den historiske Tidsalder, neppe 90 Aar førend Sagaen første Gang
nedskreves, og hvad der maaskee endog ved Dokumenter i Kirkens Arkiv i sin Tid kunde oplyses, maa
ansees aldeles sikkert. Beretningen om Sigurd Jarl maa altsaa forklares saaledes, at den passer til denne,
ikke omvendt.
2 Det er kjendeligt nok, at Kirken, saadan som den nu seer ud, tilhører forskjellige Bygningsperioder,
hvoraf den sildigste falder i det 15de Aarhundrede. Hvad der aldeles utvivlsomt tilhører Ragnvalds Tid,
er, som det angives i Worsaae’s «Minder om de Danske og Nordmændene m. m.» S. 312, «den Deel af det
nærværende Chor, der fra de østligste Taarnpiller omfatter de nærmest østenfor staaende Piller». Men at
Ragnvald og Kol maaskee ogsaa kunne have opført Korsfløjene eller overhoved den Deel, som næst den
oven nævnte viser sig at være ældst, synes at antydes i den kyndige Oldforsker og Ekklesiolog, Sir Henry
Dryden’s, sammesteds (S. 314) anførte Forklaringsmaade: «Ragnvald begyndte at bygge en Kirke efter en
meget mindre Maalestok, end den nærværende. Han kom i Forlegenhed for Penge, solgte Odelsretten paa
Øerne, fik Penge nok, og fortsatte nu Kirkebygningen efter en større Plan og med bedre Arbejdere end før».
Maaskee Kols simplere Plan da er bleven fravegen, og større Pragt anvendt. Den Formodning ligger ellers
nær, at Kol, der vistnok maa have været bekjendt for sine Indsigter i Bygningskunsten, ogsaa har været
tagen paa Raad med, da Domkirken i Stavanger, til hvis Stift Egdafylke, hans Hjemstavn, hørte, skulde
opføres, hvilket netop indtraf i Kols yngre Dage. Men den ældste Deel af denne Kirke er særdeles simpel;
og for saa vidt Kol har haft Deel deri, er det ikke rimeligt, at han skulde have anvendt større Pragt paa
Magnuskirken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
