- Project Runeberg -  Det norske folks historie / VI /
201

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HARALD GILLES BØRN

201

mændene og Hirdmændene sammen, og Sigurd, som saa, at der her intet var at
udrette, og at det gjaldt snarest muligt at frelse sig ved Flugten, skyndte sig
nordefter til Nordhørdeland1.

Saadant Endeligt fik Harald Gille, endnu i sin bedste Alder, da han neppe
kan have været stort over 32 Aar gammel2. Hans Død var uhæderlig, som hans
Liv. Man kan ikke paavise en eneste Handling af ham, der vidner om bestemt
Charakteer og fast Vilje. I alt, hvad han foretog sig, raadede hans Omgivelser,
og man kan neppe gjøre ham selv ansvarlig for en eneste af de
Regjeringshand-linger, der tillægges ham, onde eller gode. Endog ved Kong Magnus’s
Mishandling var det, som vi have seet, hans Krigere, der raadede, og de fulgte de
grusomme Skikke, som paa den Tid herskede i Skotland og paa Øerne, hvorfra
Harald og vistnok flere af hans Mænd vare komne3. Harald selv synes, at dømme
efter de faa Træk, der ere os levnede af hans Privatliv, at have været af
godmodig Charakteer, og jevn og venlig i Omgang. Dette i Forening med hans
Gavmildhed, gjorde ham, som vi see, meget populær hos den store Hob; strax efter
hans Død opkom endog det Sagn, at han var en Helgen. Man glemte de uværdige
Forhold, under hvilke Døden overraskede ham, og havde kun det svigagtige
Overfald, der skilte ham ved Livet, for Øje.

Haralds Lig blev begravet ved den gamle eller lille Christkirke i Bergen: den
store var endnu ikke færdig. Han efterlod flere Børn, af hvilke dog kun een var
fød (sidst i 1135) i hans Egteskab med Dronning Ingerid, nemlig Inge, opkaldt
efter hendes Farfader, Kong Inge Steenkilssøn. Allerede før sit Giftermaal med
Ingerid havde han taget den nys omtalte Thora, Datter af en vis Guthorm
Graa-barde, en ond og haard Kvinde4, til sin Frille, og havde med hende Sønnen Sigurd,
der var fød i Aaret 11335. Han havde endnu en tredie Søn, uvist med hvem,

1 Harald Gilles Saga, Cap. 20. Snorre, Cap. 16. Fagrskinna, Cap. 255.

2 Det sandsynligste er nemlig, at han blev fød under eller strax efter Magnus Barfods sidste Ophold
paa Irland, altsaa omkring 1103.

3 Vi have ovenfor (B. V. S. 456) seet en lignende Grusomhed anvendt paa Syderøerne. I Aaret 1153
blindede siden Kong Gudrød i Man tvende af sine Fættere. Flere Exempler paa lignende Fremfærd kunne paavises.

* Denne Thora er nemlig aabenbart den Thora Guthormsdatter, Sigurds Moder, der omtales i den
legendariske St. Olafs Saga Cap. 119, men som hos Snorre, Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 37, saavel som i
Olaf den helliges Saga Cap. 259, hvor den samme Legende fortælles, neppe med Rette kaldes «Kong Sigurd
Jorsalafarers Moder». Hun lod, fortælles der, Tungen skære af en ung Mand ved Navn Kolbein, blot fordi
han havde taget et Stykke Mad af hendes Tallerken; men St. Olaf helbredede ham, som det siden siges.
I Inge Haraldssøns Saga Cap. 25 saavel som Olaf den helliges Saga Cap. 260 meddeles en anden Legende
om Thoras Brødre, eller Guthorm Graabardes Sønner, hvorved ogsaa disse fremstilles som saare grumme
og overmodige; de siges her at høre hjemme paa Oplandene. Men i den legendariske Saga Cap. 109, hvor
den samme Legende fortælles, uden dog at Brødrene navngives, siges der at de boede øster i Viken.

5 Der staar nemlig i Fagrskinna og Morkinskinna at han var to Aar ældre end Inge, og paa fjerde Aar,
da han blev Konge.

14 —Munch: Det norske Folks Historie. VI.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:43:45 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/6/0211.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free