Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200 HARALD GILLE
Kamerat her have veddet om en Ask Honning angaaende en Sag, hvorom I kan
give Besked, nemlig hos hvem I vil tilbringe Natten; jeg siger, at I vil tilbringe
den hos Dronning Ingerid, han derimod hos Thora Guthormsdatter». Kongen
svarede leende, uden at ane den Snare, man lagde for ham: «du kommer nok til
at rykke ud med Pantet». Deraf kunde man slutte, at han denne Nat ej vilde
være at finde i sit sædvanlige Sovekammer hos Dronningen, ved hvilket dog
Hovedvagten lige fuldt havde sin Plads, men derimod, som det synes, i et
Privat-huus nede i Byen1. Da Natten var skreden langt frem, kom Sigurd, ledsaget af
fire dristige og paalidelige Mænd, nemlig Ivar Kolbeinssøn, Agmund, Søn af
Thrond Skage, den før omtalte Kolbein Thorljotssøn fra Batalden, og Erlend,
en Islænding, til det Huus, hvor Kongen sov; de dræbte den ubetydelige Vagt,
brøde Døren op, gik ind med dragne Sverd, og stormede lige til Kongens Sæng.
Den første, der saarede ham, var Ivar Kolbeinssøn. Harald havde Aftenen forud
drukket godt, og sov saa fast, at han ikke vaagnede, førend ved Huggene, og
endda sagde han, halv i Søvne: «saart farer du nu med mig, Thora!» Hun foor
op og sagde: «de fare saart med dig, der ville dig værre end jeg». Efter at have
faaet mange og store Saar, opgav han Aanden (14 Decbr.). Drabsmændene
begave sig efter fuldbragt Gjerning tilbage, uden, som det synes, at støde paa nogen
Hindring, og Sigurd lod de Mænd kalde til sig, som havde tilsagt ham Bistand,
hvis det lykkedes ham at faa Harald dræbt. Efter at have underrettet dem om
det Forefaldne, gik han med sine Mænd ud i en Baad, og roede ud paa Vaagen,
indtil han kom lige for Kongsbryggen2, just som det begyndte at blive lyst. Sigurd
stod op i Baaden, talede derfra til de paa Bryggen forsamlede Folk, kundgjorde
at han havde dræbt Kong Harald, og opfordrede dem til at antage ham som
Konge i dennes Sted, saaledes som hans Byrd berettigede ham til. Der stimlede
mange Folk til fra Kongsgaarden, men alle svarede som een, at de aldrig vilde
lyde eller tjene en Brodermorder; «for det første», sagde de, «er du nu ikke Kong
Magnus’s Søn, og for det andet, om det end var saa ilde, at han har haft en Søn
med Thora, Sigrid Saxedatters Syster, da er du fød under en uheldig Stjerne,
hvilket ogsaa noksom viser sig deri, at du i saa Fald har myrdet din Broder».
Med disse Ord sloge de Vaabnene sammen, og erklærede Sigurd og hele hans
Selskab utlæge og fredløse. Derpaa lød den kongelige Ludr, der kaldte Lender -
1 Dette synes tildeels at maatte sluttes af Saxo3 noget unøjagtige Beretning, at Kongen «i
Elskovs-Anliggender om Natten hemmelig havde forladt Lejren (det vil sige den bevogtede Kongsgaard) og besøgt
en Frille». Man seer ogsaa af Sagaen, at Drabsmændene fra det Sted, hvor Drabet var øvet, roede ud paa
Vaagen, indtil de kom foran Kongsgaarden.
2 Fagrskinna, som her i Enkelthederne er noget afvigende, nævner kim «ud paa Vaagen foran
Bryggerne».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
