Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SIGURD TAGER MAGNUS BLINDE UD AF KLOSTRET
203
ikke strax tagen til Konge1. Maaskee han først fødtes efter Faderens Død, eller
saa nyligt forud, at man endnu ikke vel kunde tage Hensyn til ham; det erfares
desuden i det følgende, at han var en sygelig Krøbling, saa at man rimeligviis
antog, at hans Liv kun vilde blive kortvarigt.
Imidlertid havde Sigurd Slembedjakn fundet en bedre Modtagelse i
Nord-hørdeland og de nærmeste Fylker nordenfor, end i Bergen. Saavel i
Nordhørde-land, som i Sogn holdt han Thing med Bønderne, der gave ham Kongenavn, og
af hvilke mange gik ham til Haande; i Fjordene blev han ogsaa godt modtagen,
og fili sig her en Tyvesesse tilligemed nogle Smaaskuder, for at fortsætte Vejen
nordefter langs Kysten2. Det lader ikke til, at han landede, førend han kom til
Nordmøre. Men her vare allerede Breve og Hilsener fra de Høvdinger, der havde
erkjendt Sigurd og Inge som Rigets lovlige Konger, komne ham i Forkjøbet;
Indbyggerne havde gjort fælles Sag med Thrønderne, og han fik saaledes ingen
Tilhængere iblandt dem. Da det altsaa tegnede sig daarligt med de Udsigter,
han havde til at erhverve et Parti i sit eget Navn, besluttede han at forsøge, om
det ej vilde lykkes ham bedre, naar han fik den forrige, nu blindede og lemlæstede
Konge, Magnus Sigurdssøn, i sin Vold, og optraadte som hans Ven og Forsvarer.
Til den Ende skyndte han sig af alle Kræfter ind til Nidaros, for at komme saa
uventet som muligt; dog skal han efter een Beretning ved hemmelige Budsendinger
have forberedt sine og Magnus’s Venner paa sin Ankomst3. En Nat kort efter
Juul (i Januar 1137) ankom han udenfor Staden, lagde strax til ved Nidarholms
Kloster, og tog Magnus ud, skjønt Munkene modsatte sig det, og uagtet han
allerede havde aflagt Klosterløftet og modtaget Indvielsen. Enkelte paastode at
Magnus imod sin Vilje og kun nødtvungen fulgte med, men den almindelige Tro
var dog — og dette var, naar man seer hen til Magnus’s senere Ferd, det
sandsynligste — at han gjorde det nok saa gjerne, og at hiint Udsagn kun var
udspredt for at besmykke ham. Da Sigurd havde faaet Magnus i sin Vold, forsøgte
han et Øjeblik sin Lykke i Byen, uagtet den nys hyldede Kong Sigurd var der
tilligemed en Mængde mægtige Mænd, saa at det kun var lidet raadeligt for ham
at vove sig derhen. Han roede imidlertid, ledsaget af alle sine Venner, ind i Elven,
og fæstede Landtov i Kongsgaarden; men hele Almuen ilede til med truende
Miner, og han maatte strax skjende sig ud igjen4. Dog havde han ikke forregnet
1 Af Sagaens Udtryk i Cap. 14, Snorre Cap. 13, lader det til, at Magnus ej blev tagen til Konge førend
ved den Lejlighed, da Eystein fik Kongenavn, og Riget paa ny blev deelt.
2 Fagrskirina, Cap. 256. 3 Inge Haraldssøns Saga Cap. 2.
* Saaledes Morkinskinna fol. 33 a. De øvrige større Kongesagaer lade Sigurd først lægge til Konge-
bryggen, førend han udtager Magnus af Klostret, hvilket er aldeles usandsynligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
