Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
INGE OG SIGURD HARALDSSØNNER
sig, idet han opstillede Magnus blinde som den egentlige Tronprætendent. Thi
saa lidet skikket denne end var til Regjeringen, saa fandt han dog mange
Tilhængere især blandt sine forrige Hirdmænd og Venner. Af disse nævnes særskilt
Bjørn Egilsson, Gunnar af Gimse, Brødrene Thorkell og Halldor Sigurdssønner,
Aslak Haakonssøn og tvende Brødre, Benedikt og Erik1, foruden den Hird, der
forhen havde været hos Magnus, og en Deel andre. De indhentede Sigurds lille
Skare, sluttede sig til hans Folk og fulgte ham ud af Fjorden, og forbi Nordmøres
Kyst lige til Raumsdals-Mundingen. Her forlod Sigurd dem, drog sydefter langs
Kysten, og derpaa vester over Havet, sandsynligviis til Syderøerne, for at skaffe
sig Understøttelse; Magnus derimod drog gjennem Raumsdalen til Oplandene, i
Haab om at faa stort Tilløb, hvori han heller ikke bedrog sig. Den øvrige Deel
af Vintren og hele Sommeren tilbragte han paa Oplandene, omgiven af en talrig
Flok.
Da dette blev bekjendt syd i Viken, udrustede Thjostulf Aalessøn og de øvrige
Høvdinger, som vare hos Kong Inge, en Hær, og droge op imod Magnus, idet de
ogsaa førte den spæde Konge med. De traf Magnus’s Flok ved Minne, hvor der
stod en heftig og blodig Kamp. Det hed, at Thjostulf Aalessøn den hele Tid
under Slaget bar Kong Inge foran paa Brystet i Folderne af sin Kappe, uagtet
han ofte kom i stor Nød og Fare, naar Fienden satte ind paa ham, og at de Tryk
og Stød, Barnet derved fik, gjorde ham til Krøbling for Livstid, idet nemlig
Ryggen knyttede sig til en Pukkel, og den ene Fod trak sig sammen og visnede, saa
at han i sit hele Liv ikke kunde gaa paa den2. Aarsagen, hvorfor Thjostulf udsatte
Kongen for denne Fare, maa da enten have været den, at han derved bedre troede
at opflamme sine Krigeres Mod, eller Frygt for at betro Kongen i nogen andens
Hænder. Der gik imidlertid ogsaa et andet Sagn om Anledningen til Inges
Vanførhed, nemlig at hans Amme af Uforsigtighed skulde have ladet ham falde ned
paa Gulvet3. Magnus’s Hær var mandsterkere end Inges, men dog sejrede denne.
Flere af de oven nævnte Høvdinger, nemlig Halldor Sigurdssøn og hans Broder
Thorkell, Bjørn Erlingsson og Gunnar af Gimse, faldt med en heel Deel Folk,
førend de øvrige toge Flugten. Magnus og hans Mænd flygtede til Jarlen Karl
Sunessøn i Vestergautland4. Denne synes, som ovenfor antydet, at have hersket
saa godt som uafhængigt: han var en saare ærgjerrig Mand, der gjerne vovede
noget, for at udvide sit Herredømme, og lyttede gjerne til alle Slags Opmunt-
1 Om disse Mænd tales der ikke paa noget andet Sted, men de synes alle at have været Lendermænd
fra Thrøndelagen. Gunnar paa Gimse beboede, som man seer, Einar Tambarskelves gamle Herresæde.
2 Inges Saga Cap. 2, Morkinskinna fol. 33 a. 3 Saxo, 14de Bog, S. 789, 790.
4 Om ham, se ovenfor B. V. S. 408, B. VI. S. 185.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
