Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206 INGE OG SIGURD HARALDSSØNNER
Tid havde mødt hos ham, var det modsatte af venskabelig, og uagtet han
siden-efter endog havde understøttet hans Fiende og Medbejler Harald Gille, afholdt
dette dog ikke Magnus fra at tye til ham om Hjelp, ligesom og Erik paa sin
Side tog venligt imod ham. Man maa derfor, som tilforn ytret, næsten formode,
at der allerede før Harald Gilles Død var indtraadt et spendt Forhold mellem
denne og den danske Konge. Magnus forestillede Erik omtrent det samme, som
han havde forestillet den svenske Jarl, nemlig at det nu var et belejligt Tidspunkt
til at underkaste sig Norge: han sagde, at hvis Erik kom med hele sin Hær, vilde
neppe nogen Nordmand vove at skyde et Spyd imod ham; han bad ham derfor
indstændigt at følge ham tilbage, for i Forening med ham at underlægge sig
Landet. Den ærgjerrige og herskesyge Erik lyttede til hans Overtalelser, opbød
Leding og drog med en Flaade af ikke færre end 240 Skibe1 til Norge. Magnus
og hans Mænd ledsagede ham. Da han kom til Viken, gik han temmelig fredeligt
frem, saa længe han holdt sig paa Østsiden, thi der skal han have forefundet
flere af Magnus’s Venner2. Anderledes var det derimod, da Flaaden lagde over
til Vestsiden af Folden, for at løbe ind til Tunsberg; her havde mange
Lender-mænd forsamlet sig under Anførsel af Orm, sædvanlig kaldet Vatn-Orm, en Søn
af Dag Eilifssøn3, og hindrede Danerne saa fuldstændigt fra at gjøre Landgang,
at de ikke engang kunde faa hentet Vand, men med betydeligt Folketab maatte
lægge fra. Erik haabede bedre Held inde i Oslo, hvor han hørte at Thj ostulf
Aalessøn skulde ligge med en temmelig ringe Styrke. Han sejlede derfor ind i
Fjorden, og naaede om Aftenen Hovedøen, hvor han laa for Anker om Natten.
Byens Indbyggere, der frygtede for at deres Helligdom, St. Halvards Skriin,
skulde falde i Danernes Hænder, vilde allerede om Aftenen bringe det i
Sikkerhed, men det befandtes, siges der, saa tungt, at man ej kunde faa det længer
end et Stykke ned paa Kirkegulvet, uagtet saa mange, som kunde komme til,
toge fat. Saa snart det blev lyst den følgende Morgen, lagde Erik ind til Byen,
og Thjostulf, der med de Folk, han for Øjeblikket havde om sig, virkelig var for
svag til at gjøre Modstand, trak sig tilligemed Bymændene og Skrinet ud af Byen,
overladende denne til dens Skjebne. Ved denne Lejlighed, fortælles der, var
Skrinet, som Aftenen forud havde været saa tungt, nu med eet blevet saa let,
at der ej behøvedes flere end 4 Mand til at bringe det bort4. Det blev ført op
1 I de trykte Kongesagaers Text staar «sex Hundreder» (o: 710), hvilket aabenbart er Skrivfejl; alle
de øvrige Sagabearbejdelser have «to Hundreder».
1 Knytlingasaga Cap. 102.
3 Om Vatn-Orm, som overhoved om Dag Eilifssøns Børn, se ovf. B. V. S. 412.
4 Knytlingasaga nævner 6 Mænd. At dette tilsyneladende er indtruffet, kan man vel neppe betvivle:
det foregivne Mirakel var let at forberede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
