Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DANERNE OPBRÆNDE OSLO
207
til Fors Kirke paa Raumarike1, hvor det forblev i 3 Maaneder. Thjostulf gjorde
en Stund Holdt et Stykke ovenfor Byen, og nogle af Danerne forfulgte ham,
med Kongens Stavribo Æskil i Spidsen. Thjostulf vendte sig, og skød en
Brodd-piil imod ham, saa heldigt, at den gjennemborede hans Strube, skjønt denne var
det eneste bare Sted paa hans Legeme; alt det øvrige var bedækket med Brynje.
Thjostulf fortsatte derpaa Vejen op til Raumarike, hvor han om Natten samlede
alle de Folk, han kunde faa fat paa. Imidlertid lod Erik sine Folk plyndre Byen2
og siden sætte Ild saavel paa Hallvardskirken som paa mange af Byens Huse,
saa at den aldeles lagdes i Aske. Om Morgenen kom Thjostulf tilbage fra
Raumarike, betydeligt forsterket, og Erik fandt det raadeligst at begive sig bort. Han
søgte vel at komme i Land paa flere Steder i Nærheden, men forgjeves, thi overalt
traf han Lendermænd til Forsvar. Hvert af disse uheldige Landgangsforsøg kostede
ham fem, sex eller flere af hans Folk. Han vendte derfor tilbage til den
sydøstlige Deel af Viken, hvor han under Opsejlingen havde fundet mindre
Modstand. Men da han vilde løbe ind i Hornboresund3, traf han der Aamunde Gyrdssøn
med Kong Inge og en betydelig Styrke. Han skyndte sig strax bort, men Aamunde
indhentede ham, nødte ham til at udholde en Kamp, og dræbte mange af hans
Folk. Erik opgav nu Haabet om at gjøre nogen Fremgang i Norge, og vendte
tilbage til Danmark, højst forbitret paa Magnus og hans Mænd, der, som han
sagde, havde holdt ham for Nar, ved at skildre Folkestemningen langt
anderledes, end den i Virkeligheden var, og derved lokke ham til et saa uheldigt og
uhæderligt Foretagende; thi det sagde alle, at daarligere Ferd end denne havde
man endnu aldrig seet foretagen til et andet Kongerige med en saa stor Hær.
1 Dette kan enten være Fors Kirke paa Blaker, den nuværende Blaker-Kirke, eller den Kirke, der
før Reformationen stod paa Gaarden Fors eller Fos i nuværende Holter Annex til Nannestad. Aarsagen,
hvorfor man ej satte Skrinet ind i en nærmere Oslo beliggende Kirke — thi paa den Tid vare vistnok
de fleste nuværende og flere af de nedlagte Kirker paa Raumarike opbyggede — maa have været den,
at man ej troede det i Sikkerhed saa nær ved Byen. Under disse Omstændigheder bliver det sandsynligt
at antage den sidst nævnte Fors Kirke, som desuden var indviet til St. Olaf, Hallvards Frænde, for den,
der i’Sagaerne menes. Jvfr. Munthe i Aalls Snorre II. S. 155.
2 Dette siges udtrykkeligt hos Saxo, S. 662.
3 Dette er Sundet eller rettere Sundene mellem den nu saakaldte store Hombor-0 (fordum
Hornbora), og Hornøen, samt Fastlandet, i Kvilde Sogn i Baahuuslen lige indenfor Vederøerne. Nogle have
antaget det for at være Homborsund, der ogsaa kaldtes Hornborusund, i Eids Sogn, omtrent halvvejs
mellem Lillesand og Grimstad. Men at det ej kan være dette, skjønnes deels deraf at det laa ude af Eriks
Vej, deels deraf, at Fagrskinna Cap. 257 lader Erik drage fra Oslo hjemover «sydefter Landet», hvilket
ej var Talemaaden, naar det gjaldt Agder, fremdeles deraf, at Aamunde Gyrdssøn, der havde samlet
Tropper og laa i Sundet, ej hørte hjemme i Agder, men i Ranrike; og endelig at Stedet nævnes i Fleertal
(Horn-borusundum), hvilket paa Grund af dets Beskaffenhed altid var brugeligt om Homborsund i Ranrike (se
Haakon Haakonssøns Saga Cap. 156, Flatøbogens Læsemaade, hvor der ogsaa staar i Hornborusund am,
og hvor der ingen Tvivl kan være om at der handles om et Sted paa Baahuuslens Kyst), medens derimod
Sundet ved Eid i Agder nævnes i Enkelttal (i Hornborusundi), se Haakon Haakonssøns Saga Cap. 71.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
