Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KONGERNE FORENE DERES TROPPER
213
Kong Sigurd og hans Mænd at forsvare, undgaaet alle Ulemper af den
nærværende Fejde, og de selv havde siddet i Fred og Ro, medens derimod den sydlige
Deel, fornemmelig Viken, stedse havde taget Stødet, ja endog udholdt et farligt
Angreb af den danske Konge med hans hele Magt, og Kong Inges Lendermænd
havde maattet være paa Ferde, seent og tidligt, nord i Oslo som syd ved Elven,
for at holde Fienden borte. Det samme kunde man vænte sig fremdeles, saa
længe Sigurd og Magnus fandt Tilhold i Danmark. Her havde just Olaf, Harald
Kesja’s Søn, begyndt en blodig Krig om Tronen, paa hvilken han gjorde Fordring,
og da det udtrykkeligt siges, at han dengang kom fra Norge, ligesom vi have seet,
at Sigurd Slembedjakn, da han i 1137 traf ham i Gaut-Elven, betragtede ham
som en Fiende og fratog ham tvende Skibe, maa man næsten formode, at han
har faaet nogen Understøttelse af Lendermændene i Viken, der paa den Maade
kun gjengjeldte, hvad der fra dansk Side var skeet mod Norge1. Men dette maatte
igjen foraarsage, at den danske Konge eller Høvdingerne i Jylland toge sig desto
alvorligere af Sigurd og Magnus, og da der desuden i denne urolige Tid altid maatte
være krigs- og æventyrlystne Folk nok at faa hvervet i Danmark, var et nyt
og alvorligere Angreb derfra med det første at forudsee. Nordmændene kunde
heller ikke være uvidende om, at Sigurd og Magnus virkelig med Danernes Hjelp
gjorde betydelige Udrustninger. Under disse Omstændigheder fandt Indbyggerne
af Viken og Bergen det, som rimeligt var, heel utilbørligt, at Kong Sigurd og
hans Venner sad i god Ro nord i Nidaros, skjønt hans Faders Mordere passerede
Throndhjemsleden, men overlode Landets Forsvar til Kong Inge og hans Mænd,
der sad øster i Viken paa det farligste Punkt. Inges Høvdinger udfærdigede
derfor i hans Navn følgende Brev, der er merkeligt ej alene formedelst sit
Indhold, men ogsaa fordi det er det ældste hidtil bekjendte offentlige Aktstykke
til Norges Historie2. «Kong Inge, Søn af Kong Harald, sender sin Broder Kong
Sigurd og hans Raadgivere, Saada-Gyrd, Agmund Svifte og Ottar Birting, alle
Lendermænd, Hirdmænd, Huuskarle og hele Almuen, Rige og Fattige, Unge og
Gamle, Guds og sin Hilsen. Alle Mand er vitterlig den Vaande, hvori vi ere stedte,
saa vel som vor Barndom, da du kun er fem, jeg kun tre Aar gammel, saa at vi
intet kunne foretage uden ved Bistand af vore Venner og gode Mænd. Nu tykkes
det os, som om jeg og mine Venner ere den fælles Nød og Fare nærmere end du
1 Olaf Haraldsson fremkom, saa vidt man efter de nøjagtigste Undersøgelser kan slutte, med sine
Arvefordringer i 1138, men begyndte Krig 1139. Sandsynligviis var, som oven antydet, hans Uheld i
Elven mod Sigurd Slembedjakn Aarsag til, at han ej kunde begynde den før, da han vel paany maatte
skaffe sig Folk og Skibe.
2 Det anføres, næsten ordlydende, saavel i Morkinskinna, som i Hrokkinskinna, Hryggjarstykke og
hos Snorre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
