Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214
INGE OG SIGURD H A R A L D S S 0 N N E R
og dine, der sidde i Ro og Mag. Gjør nu saa vel, at du saa snart og med saa
mange Folk som muligt kommer hid til mig, paa det at vi kunne være samlede,
hvad der saa indtreffer. Nu er den vor bedste Ven, som gjør sit til at vi ere saa
enige og samholdende som muligt i alle Dele. Men dersom du unddrager dig, og
fremdeles, som du før har gjort, ikke kommer efter min Budsending og trængende
Anmodning, maa du være belavet paa, at jeg drager imod dig med en Krigsmagt,
og da faar Gud skifte mellem os. Thi vi kunne ikke længer finde os i at vi skulle
sidde her med saa stor Bekostning, som udfordres til Ufreden, medens du tager
Halvdelen af alle Landskylder og Indtægter i Norge. Lever i Guds Fred».
Da dette Brev kom til Nidaros, blev der stevnet Thing, hvor de oven nævnte
Lendermænd og Høvdinger indfandt sig tilligemed den unge Konge. Peter
Sauda-Ulfssøn bar ham paa Thinget, hvorfor han siden fik Tilnavnet «Burdarsvein».
Brevet blev oplæst, hvorefter Ottar Birting rejste sig, og tog saaledes til Orde:
«Det sømmer sig bedst for Kong Sigurd, til Svar paa din Broder Kong Inges Brev,
at ønske ham Guds Tak for hans gode Hilsen, og for al den Møje og Anstrengelse,
han og hans Venner her i Riget underkaste sig i et Anliggende, der lige meget
angaar eder begge. Et og andet Udtryk i Kong Inges Brev til Kong Sigurd synes
vel noget skarpt, men han har mangt og meget, der taler til hans Undskyldning.
Nu vil jeg kundgjøre min Mening, og høre, hvor vidt Kong Sigurd og de øvrige
Høvdinger ere enige deri, nemlig at du, Kong Sigurd, gjør dig færdig med alt
det Folk, der vil følge dig, til at værge dit Land, og farer saa mandsterk som
muligt, og saa snart som du kan, ned til Kong Inge; styrker hinanden da
gjensidigt i alt, hvad der tjener eder til Gavn, og Gud styrke eder begge. Nu ville
vi høre dine Ord, Kong Sigurd!» Den femaarige Konge, som sad paa Peter
Burdar-sveins Arm, sagde nok saa rask: «Viid, alle mine Mænd, at hvis jeg skal raade,
vil jeg saa snart som muligt drage ned til min Broder, Kong Inge». Siden talte
ogsaa de øvrige, en efter den anden, og sluttede alle med samme Opfordring,
som den, Ottar Birting havde fremsat. Det blev da besluttet, at tage denne til
Følge, og da den nødvendige Styrke var samlet, drog Kong Sigurd med den syd
til Viken, og forenede sig med sin Broder1.
Ud paa Høsten, henimod Vinternat (14 Oktober), kom Sigurd Slembedjakn
og Magnus blinde fra Danmark til Viken, med en Flaade af ikke færre end 30
Skibe, hvoraf 18 danske, fornemmelig fra Jylland2. Da Befalingsmændene over
1 Inges Saga Cap. 10, Snorre Cap. 8. 9; Morkinskinna fol. 34 b. Fagrskinna Cap. 258.
1 At Sigurd fik denne Understøttelse fra Jylland, er baade i og for sig rimeligt, og siges desuden
udtrykkeligt i Ivar Ingemundssøns Vers, der anføres i Morkinskinna: «Flyede Jyder med 18 Skibe, de som
Sigurd søndenfra fulgte».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>