Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216 INGE OG SIGURD HARALDSSØNNER
ovenfor nævnte Jon Kauda, Saada-Gyrds Svigersøn1. Han havde været Magnus’s
stadige Følgesvend, medens hans Broder derimod var paa Kong Sigurds Parti.
Det lykkedes ham nu selv tredie at komme over i sin Broders Skib, og denne
tog dem strax i sin Beskyttelse; men aldrig saa snart bleve Kongernes
Krigsmænd dette var, førend de stormede ind paa Jon med dragne Sverd, og vilde
have dem udleverede. Jon satte sig til Modværge, og det var nær kommet til
formelig Kamp; men Striden blev dog bilagt saaledes, at Ivar og en af de to
andre, ved Navn Ambjørn, fik beholde Livet, imod at Jon forbandt sig til at
udbetale Løsepenge, der dog siden bleve ham eftergivne. Den tredie derimod,
ved Navn Ivar Dynta, en udmerket smuk Mand, stod ikke til at frelse, thi han
havde været tilstede ved Bentein Kolbeinssøns Drab, og dennes Brødre vilde ikke
paa nogen Maade modtage Løsepenge for ham2. Han blev ført op paa Land og
halshuggen. Hans heldigere Medfange og Navne Ivar, der senere blev Biskop i
Nidaros, sagde siden, at aldrig havde noget rystet ham mere, end da Ivar Dynta
førtes op for at aflives, og sagde ham det sidste Farvel3.
Sigurd Slembedjakn kæmpede længe med den største Tapperhed paa sit Skib,
men det fyldtes mere og mere med Fiender, og efter at han en Stund ganske alene
havde forsvaret sig mod de fremstormende Skarer, styrtede han sig overbord,
for at forsøge paa at undkomme ved Svømning. Dette var vanskeligt nok, da
Kong Inges Mænd roede om i Smaabaade, og dræbte enhver, som de fandt
svømmende. Men Sigurd besad en overordentlig Færdighed i Svømning, som i alle
andre Legemsøvelser, og han førte, stedse belavet paa et saadant Tilfælde, Fyrtøj
hos sig, hvis Knusk var sikret mod Væde ved at være indlagt i en Valnødskal,
omgiven med Vox. Sigurd holdt Skjoldet over sig, saa at enhver, som saa det,
og ikke vidste nærmere Besked, maatte tro at det kun var et af de mange Skjolde,
der tilligemed Vaaben, Klæder og døde Mænd flød mellem Skibene. Under Vandet
afførte han sig først sin Brynje og siden efter saa vel Kjortlen som andre
Klædningsstykker, da han frygtede for at blive gj enkj endt derpaa, naar han dukkede
op for at drage Aande. Han holdt sig nede paa Dybet, saa længe han formaaede,
for at hans Efterstræbere skulde tro ham druknet, og da han tilsidst atter maatte
op til Overfladen, klamrede han sig en Tidlang fast ved Roret paa et af Skibene,
1 Ivar og Jon vare begge Sønner af en Kalf vrange, der synes at have været fra Island. Fagrskinna
har, aabenbart ved en Læsefejl, Jons Berg]p6rssunar istedetfor Jons broöur s ins.
2 Ambjørn, med Tilnavn Ambe, var ogsaa en Islænding. Om Ivar Dynta heder det, at han var
ind-thrøndsk paa mødrene Side, hvilket vel middelbart tilkjendegiver at han var en Islænding paa
fædrene.
8 Dette Udsagn af Biskop Ivar meddeeltes Erik Oddssøn, der aller først optegnede disse
Begivenheder, af Gudrid, en Syster af Erkebiskoppen Jon Byrgessøn; hun havde selv hørt Biskop Ivar sige det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
