Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SIGURD SLEMBEDJAKNS KRYDSTOG
217
indtil Kulden stivnede hans Lemmer og nødte ham til at slippe Taget1. Da traf
det sig, at nogle Mænd fra et Skib, der styredes af Thrond Gjaldkere, en af Inges
Høvdinger, droge en Mand op, som svømmede, og vilde dræbe ham. Han tilbød
sig at vise dem, hvor Sigurd var, hvis de vilde skjenke ham Livet. De gik ind
derpaa, og han bad dem nu lægge nøje Merke til et rødt Skjold blandt dem, der
fløde omkring; under det var Sigurd. De fik snart Øje paa det, styrede derhen,
fandt ham ganske rigtigt derunder, grebe ham og bragte ham ombord i Thronds
Skib. Man erkjendte, at man aldrig havde faaet fat paa ham, hvis han ej var
bleven røbet. Thrond lod strax Thjostulf, Aamunde og Gyrd underrette om
Fangsten, og bragte ham i Land. Da det blev forkyndt, at han var bleven greben,
udbrød hele Hæren i Glædesraab. Ved at høre det, sagde han: «Mangen slet Karl
vil i Dag glæde sig ved mit Hoved!» Thjostulf Aalessøn gik til ham, hvor han
sad, og strøg en guldbræmmet Silkehue, han bar, af hans Hoved, med de Ord:
«hvor torde du, Trællesøn, være saa fræk at kalde dig Kong Magnus’s Søn?» Han
svarede: «ikke kan du sammenligne min Fader med din, eller med en Træl, thi
din Fader var lidet værd i Forhold til min». Thjostulf og de øvrige kongelige
Raadgivere vilde ellers helst have ladet ham dræbe strax, men de, som især tørstede
efter Hevn, fornemmelig Benteins Brødre, saa vel som Peter Burdarsvein, der
havde sin Broder Finns Drab at hevne, fordrede at han skulde pines til Døde,
og fik sat deres Vilje igjennem. Høvdingerne og Mængden vilde dog ikke være
Vidne dertil, men gik bort. Peter bandt selv hans Arme sammen saa haardt,
at Snoren skar sig ind i Kjødet. «Du binder fast nu, Peter», sagde Sigurd. «Det
har du selv lært mig», sagde hiin, «da du dræbte min Broder øster i Kvilde». De
brøde nu hans Arme og Been itu med Slag af Øxehamre, siede Klæderne af ham,
og piskede ham med Lædersvøber, indtil Huden var gaaet af ham, som om han
var flaaet2. Derpaa knuste de hans Rygrad med en Stok, slæbte ham til et Træ
og hængte ham. Under alle disse Piinsler viste han den utroligste Standhaftighed.
1 Saaledes Saxo, S. 787, 788, som dog vistnok fejler, naar han siger at Sigurd virkelig flere Gange
blev røbet, og for at vildlede sine Efterfølgere, der allerede havde faaet Øje paa ham, foretog hine
Afklædninger under Vandet. Men ved slige Lejligheder opstaa altid forskjellige Beretninger, af hvilke den
ene kan være ligesaa rigtig som den anden. For Resten kunde ingen uden Sigurd selv give Besked om,
hvad han gjorde under Vandet: da det nu ikke er sandsynligt, at han under de daværende Omstændigheder
skulde have gjort Regnskab derfor, maa Hjemmelsmanden for Saxos Beretning have gjettet sig til det
meste. Den Beretning, Sagaerne meddele, nemlig Erik Oddssøns, skriver sig, som det udtrykkeligt siges,
især fra Inges Hirdmand, Hall Thorgeirssøn.
2 Her seer det ud, som om de yngre Kongesagaer, Snorres iberegnet, ved en Misforstaaelse have gjort
Plageaandernes Fremgangsmaade endnu grummere og blodigere, end den egentlig var. Morkinskinna,
som ovenfor er fulgt, siger nemlig: sföan klufu J)eir svörö ok flögo hann ur klæöum sfnum, ok hyddu
hann med svarösvipum o. s. v. D. e. siden kløvede de Svord (Skind med Haar paa), o: skare de Læder
i Remme, flengede Klæderne af ham, og hyede (hudstrøge) ham med Svordsvøber (d. e. Svøber indrettede
15 — Munch: Det norske Folka Historie. VI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
