Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
INGE OG SIGURD H A R A L D S S 0 N N E R
seelse, end ved formeligt Valg, dannede et Slags Rigs- eller Formynder-Raad,
vare først og fremst de tvende kongelige Fosterfædre Gyrd Baardssøn eller
Saada-Gyrd i det Throndhjemske og Aamunde Gyrdssøn i Viken; derefter Ottar Birting
og Agmund Svifte i Throndhjem, Agmund Dreng, ældste Søn af Kyrpinga-Orm
paa Stødle, i Gulathingslagen, og Thjostulf Aalessøn i Viken. De nævnes
udtrykkeligt som Kongernes egentlige Raad1. Aamunde og Thjostulf havde især gjort
sig fortjente ved deres utrættelige og heldige Bestræbelser til Landets Forsvar
i den urolige Tid; men de synes alle at have været ypperlige, fædrelandskjærlige
Mænd, hvem Fred og Enighed mellem Kongerne indbyrdes, og Overholdelse af
Lov og Ret indenlands, alvorlig laa paa Hjertet2. Derfor traf de nu ogsaa den
vise Foranstaltning, at begge de unge Konger under hele deres Mindreaarighed
kun havde een Hird3, og sandsynligviis for det meste vare tilsammen. Om ogsaa
Formynderne stedse fulgte dem paa deres Rejser rundt om i Landet, siges ikke;
rimeligviis have kun Fosterfædrene stedse ledsaget dem, men de øvrige opholdt
sig, hver i sin Hjemstavn, for der at have Tilsyn. Denne Tid synes at have været
en særdeles lykkelig Tid for Norge, hvor Folket følte sig tilfreds, og den indre
Velstand og Rørelse betydeligt tiltog. Derpaa havde man de bedste Tegn i nye
Kjøbst æders Opkomst. By anlægget i Stavanger skriver sig rimeligviis fra denne
Tid4; paa Veø eller Vedø i Raumsdalen rejste sig ligeledes en Kjøbstad; Kaupang
eller Lusakaupang i indre Sogn, SJcidan eller Skien i Grønafylke omtales, men
som allerede bestaaende, noget over 40 Aar senere, og deres Oprindelse skriver
sig vel derfor ogsaa fra denne Tid5; det samme kan, som vi snart ville see, siges
om Kjøbstaden Hamar paa Oplandene, om den end nærmest skylder det nye
Biskopssæde paa dette Sted sin Opkomst.
Men et Forbud paa Omskiftning i de rolige og fredelige Forhold, som nu
herskede, fik man i det 6te Aar efter Harald Gilles Død og Brødrenes Ophøjelse
paa Tronen (1142), da en tredie Broder, den ovenfor nævnte Eystein, kom fra
Skotland og fremstod med Fordring paa Deel i Regjeringen. Han var bleven
hentet af tre anseede Mænd, Arne Sturla, Thorleif Brynjulfssøn og Kolbein Ruga,
1 Disse Mænd kaldes oftere Kongernes Raadgivere, men aller tydeligst i Inge Haraldssøns Saga Cap.
21, Morkinskinna fol. 36 a., Ågrip Cap. 52.
2 I Ågrip 1. c. staar der udtrykkeligt, at de havde «med sine Raad drengeligen styrt Riget med
Kongerne efter Landsens Love».
3 Dette siges udtrykkeligt paa de nys anførte Steder.
* Den nævnes, som ovenfor (S. 51) anført, aller først omkring 1175.
5 Veø eller Vedø, som Navnet ogsaa skrives, nævnes som bestaaende Kjøbstad allerede i Haakon
Herdebreds Saga Cap. 26, 27, Aaret efter Kong Inges Død. Kaupang i Sogn, sandsynligviis paa Grund
af sin Ubetydelighed kaldet Lusakaupang, nævnes aller først i Sverres Saga Cap. 39, omkring 1183. Skidan
nævnes i Sverres Saga Cap. 91, ved 1184.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
