Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EYSTEIN KOMMER TIL NORGE
221
om hvilke man for øvrigt intet veed, med Undtagelse af at den sidste var en ung,
anseet Orknøying, der var gift med en Datterdatters Datter af Jarlen Paal
Thor-finnssøn, og som paa den ham tilhørende lille 0 Vigr havde ladet opføre et
Steen-Kastel, hvoraf der indtil de sidste Tider saaes Spor, og som endnu bærer hans
Navn1. De fulgte Eystein, heder det, til Landet, og droge strax nord i
Throndhjem med ham, hvor Thrønderne modtoge ham godt, og strax, i Gagn dagene
(25—27 Mai 1142) toge ham til Konge paa Øre thing, saaledes at han skulde have
Trediedelen af Herredømmet tilligemed sine Brødre Sigurd og Inge. Der blev,
siges der udtrykkeligt, ingen Skirsler (d. e. Beviser ved Jærnbyrd eller paa anden
lignende Maade) fordrede eller førte for hans Herkomst, da man troede, hvad
hans Fader Harald havde sagt desangaaende2. Dette viser tydeligt, at Harald
allerede i levende Live havde talt om ham, og at hine Mænd saaledes ej alene
havde fuldkommen Vished om, at han var til og hvor han skulde søges, men at
de endog maa være dragne afsted i den bestemte Hensigt at bringe ham til Norge.
Men deres Grunde hertil angives ej. Blot og bar Pietet for Kongestammen og
Ønsket om at forhjelpe ethvert Medlem deraf til dets Rettigheder synes ej at
kunne have været Drivefjedren; snarere kunde man formode at Kong Harald i
sin Tid kan have ytret et Ønske om at ogsaa denne Søn maatte komme til Norge
og faa Andeel i Regjeringen; dog synes heller ikke denne Grund at kunne være
tilstrækkelig til at fremkalde et saa betænkeligt Skridt. Man maa saaledes
formode, enten at Thrønderne, der viste sig saa beredvillige til at antage ham, have
været misfornøjede med at Kongerne nu, som man maa antage efter Foreningen
af deres Hird, holdt sig meest i den sydlige Deel af Landet, og at de derfor ønskede
endnu en Konge, som hyppigere kunde opholde sig hos dem, eller og at hine tre
Mænd ved hiint Skridt alene have tænkt paa at befordre deres egen Magt og
Anseelse. Eysteins Moder Beathach fulgte ham til Norge3. Der blev strax sendt
Bud til de tvende øvrige Konger, der opholdt sig øster i Landet, for at melde
dem den vigtige Begivenhed, og erholde deres Samtykke. Dette blev heller ikke
negtet — Formynderne have vel nemlig for enhver Priis villet undgaa indvortes
Krig — og saaledes blev det da bestemt at Eystein fik en Trediedeel eller rettere
en Fjerdedeel af Riget. Thi ved denne Lejlighed blev ogsaa Harald Gilles Søn,
den sygelige Magnus, tagen til Konge, som det udtrykkeligt heder, over den
1 Se Orknøyingasaga Cap. 256, jvfr. Haakon Haakonssøns Saga Cap. 171. Levningerne af Kastellet
paa Øen Vigr (nu Weir) kaldes af Indbyggerne endnu the Castle of Coppi Row; «Coppi» er en Fordrejelse
af «Kolbein», ligesom man siger Coppinsey i Stedet for Kolbeinsey; Row er en Forkortning af «Ruga».
Men for øvrigt har det senere Sagn gjort ham til en mythisk Personlighed, en vældig Jette.
2 Fagrskinna Cap. 259, Morkinskinna, fol. 35. b.
3 Inge Haraldssøns Saga Cap. 14, Snorre Cap. 13. Navnet skrives i Sagaerne Bjaöök.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
