Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OTTAR BIRTINGS DRAB
223
ifølge Sigurd Slembedjakns ovenfor anførte Yttring synes, ligesom Ottar Bir ting,
at have været en Mand af ringe Herkomst, der ved sine egne Fortjenester, svingede
sig op, var enten børnløs, eller efterlod i alle Fald ingen Søn, der spillede nogen
fremragende Rolle. Aamunde Gyrdssøn havde Sønnen Gyrd, Kong Inges
Fostbroder og tro Tilhænger. Ottar Birtings Egteskab med Enkedronningen og
Herredømme over den unge Konge blev for Resten ikke langvarigt. En Vinter, da
Hoffet opholdt sig i Nidaros1, og han en Aften skulde gaa til Kirke, for at høre
Aftensang, blev han aldeles uformodet overfalden bagfra og dræbt af en Mand,
der stod paa Luur efter ham i Nærheden af Kirken. Overfaldet kom saa uventet,
at Ottar endog, ved at høre Hvinet af Hugget, kun skal have holdt Armen og
Kappen for, i den Tanke at det var en Sneebold, som en Gadedreng kastede efter
ham. Hans Søn Alf Rode kom just ind paa Kirkegaarden, da han saa sin Fader
falde, og Morderen skynde sig bort øster om Kirken. Han løb strax efter ham,
indhentede ham ved Sanghuushjørnet, og dræbte ham øjeblikkelig. For denne
raske Udførelse af Hevnen fik han megen Berømmelse, men det er et stort
Spørgsmaal, om han ikke derved gjorde det vanskeligere at komme paa det rene med,
hvo der egentlig var Anstifteren af Drabet. Ottars Frænder og Venner gave,
neppe med urette, Kong Sigurd Skylden. Han var nemlig, som vi have seet,
meget misfornøjet med, at den mægtige Ottar havde sluttet sig saa nøje til Kong
Inge. Sigurd var desuden nu allerede meget udviklet for sin Alder, og havde,
efter som han voxede op, givet flere Beviser paa et overmodigt og uvyrdent Sind.
Kong Eystein, der paa samme Tid opholdt sig inde i Throndhjem, samlede strax
ved Efterretningen om Ottars Drab Folk til sig, og begav sig ud til Byen,
omgiven af en talrig Skare Bønder, der alle vare meget hidsige efter at hevne det
skjendige Drab paa Ophavsmanden. Kong -Sigurd afbødede den truende Fare
ved Tilbud om at bevise sin Uskyldighed ved Jærnbyrd. Tilbudet blev ogsaa
modtaget, sandsynligviis ved Medvirkning af Kong Eystein, hvem Ottars Drab
neppe kunde være saa synderlig uvelkomment, og som maaskee endog satte sig
i Spidsen for Bønderne alene i den Hensigt at formilde deres Iver2. Der blev
1147, som Tiden, inden hvilken de maa være døde, thi allerede da havde Kong Sigurd sin egen Hird,
og denne Deling af Hirden fandt ej Sted, førend i det mindste de fleste af Formynderne vare døde. Men
allerede af den Maade, hvorpaa Sigurds selvstændige Optræden efter Ottars Drab omtales, skulde det
synes, som om han da levede for sig selv uden at have nogen Formynder hos sig.
1 Egentlig omtales i Sagaerne kun Sigurd, og det sandsynligste er, at denne allerede da havde en
Hird for sig selv. Men da Ottar vel heller ikke havde opholdt sig i Nidaros ved Vintertide, uden at have
sin Hustru, Dronning Ingerid, og hendes Søn, Kong Inge, med, kunde man vel ogsaa antage at hele
Hoffet var tilstede, og at Inge alene af den Grund ikke nævnes, at han endnu var umyndig, medens Sigurd
derimod var ældre og videre fremme for sin Alder.
2 Vi finde nemlig siden Eystein stadigt som Sigurds Tilhænger mod Inge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
