Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
INGE, SIGURD OG EYSTEIN H A R A L D S S 0 N N E R
fjerde Deel af Riget. Da Magnus opfostredes af den gamle mægtige
Kyrpinga-Orm paa Stødle, den kongelige Formynder Agmund Drengs Fader, synes det
temmelig klart, at man ved hans Ophøjelse har villet indskrænke Eysteins Deel
i Riget eller Herredømmet til den mindst mulige. Thi det forstaar sig af sig selv,
at hans Ophøjelse ingen Forandring kunde gjøre i Formynderregjeringens
Virksomhed i og for sig selv, da han, som en Myndling af Kyrpinga-Orm, Agmund
Drengs Fader, nærmest maatte staa under dennes Opsigt. Uagtet Norge
saaledes havde fire Konger paa een Gang1, var der kun tvende Hoffer, da alene
Ey-stein, som allerede voxen og myndig, havde en Hird for sig selv, de øvrige Brødre
derimod, i det mindste Inge og Sigurd, havde Hird tilsammen; hvad Magnus
angaar, da var han vel for svag og daarlig til at kunne forlade Fosterfaderens
Huus, og levede derhos ogsaa kun en ganske kort Stund.
Noget efter Harald Gilles Død — det siges ikke med Bestemthed, naar —
egtede Enkedronning Ingerid den mægtige Ottar Birting, som derved blev dragen
ganske over i Stifsønnen, Kong Inges Interesser, hvilket ogsaa Kong Sigurd, da
han voxede til, heller ikke undlod at bebrejde ham3. Ottar havde dengang
allerede en Søn, ved Navn Alf Rode4.
Man skulde næsten formode, at Kong Inge, efter Moderens Giftermaal med
Ottar Birting, ikke længer forblev hos sin højst fortjente Fosterfader, Aamunde
Gyrdssøn, men kom under Ottar Birtings umiddelbare Opsigt. Thi i det mindste
hører man fra denne Tid ikke længer Tale om Aamunde Gyrdssøn og den anden
vikverske Formynder, Thj ostulf Aalessøn. Det sandsynligste er, at Aamunde og
Thjostulf døde omtrent paa den Tid, da Ottar egtede Dronning Ingerid; det er
i det mindste saa godt som vist, at de begge vare døde før 11475. Thjostulf, der
1 At alle fire vare Konger paa een Gang, i det mindste for en kort Tid, og at Magnus saaledes blev
tagen til Konge ved samme Lejlighed, som Eystein fik Kongenavn, sees af Einar Skulessøns Vers, anført
i Sagaerne paa nys citerede Sted. I dette Vers omtaler han alle fire Brødre samtidigt. Eystein, siger han,
giver Folket Rigdom, Sigurd forøger Skjoldgnyet, Inge lader Vaaben synge, Magnus stifter Fred mellem
Mændene; ypperligere fire Brødre end disse gives ikke paa Jorden.
* Inge Haraldssøns Saga Cap. 21.
* Inge Haraldssøns Saga Cap. 15, Snorre, Cap. 14. Da Ottar i Aaret 1139 omtales som Sigurds
Formynder i Throndhjem ved Modtagelsen af Kong Inges Brev, kan han da neppe endnu være bleven gift
med Ingerid. Dette skede saaledes vel nærmest omkring 1142.
4 At Alf ikke, som nogle have paastaaet var Ottars og Ingerids Søn, sees tydeligt nok deraf at han
i saa Fald vilde have været alt for ung til at hevne sin Fader, da denne blev dræbt. Forresten er det
sandsynligt at Alf var uegte fød, siden det senere udtrykkeligt heder om ham, at han efter Hevnen
«tyktes langt større Mand end før».
5 Vi ville nemlig i det følgende se, at i det mindste i Aaret 1149, da Ragnvald Jarl blev indbuden
til at komme til Norge, var Agmund Dreng Kong Inges fornemste Raadgiver eller Formynder, og der
tales ikke om Aamunde eller Thjostulf, hvilke dog, om de havde levet da, vel ogsaa havde haft Magten
og nødvendigviis maatte have været nævnte. Man kan vistnok, som det strax nedenfor vil vises, nævne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
