Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORMYNDERNES AFGANG
225
som derfor kaldtes Arne Kongsmaag1. Han var rimeligviis en mægtig Lendermand,
i alle Fald optræder han senere som saadan; og da han ligeledes viser sig som en
ivrig Tilhænger, ej alene af sin Stifsøn Kong Inge, men ogsaa efter dennes Død
af Stødle-Ættens daværende Hoved, Erling Ormssøn, maa man næsten antage,
at Agmund Dreng selv har bragt hans Giftermaal med Dronning Ingerid istand,
eller i alle Fald virket betydeligt dertil, for derved at skaffe sig en Støtte mere
mod det vikværske Parti blandt Kong Inges Tilhængere, der neppe undlod at
betragte hans Indflydelse med en vis Skinsyge. I sit Egteskab med Arne havde
Dronning Ingerid tre Sønner, Inge, Nikolas og Philip i Herdla, af hvilke de to
sidste, især Nikolas, senere spillede en betydelig Rolle2. Hun havde med Arne
ogsaa en Datter, ved Navn Margrete, der siden efter blev gift med Bjørn Bukk,
en Søn af Agmund Drengs Heelsyster Aasa i hendes Egteskab med en vis Nikolas,
der sandsynligviis ogsaa var Lendermand.
Ogsaa Kong Sigurds Formyndere, Agmund S vift og Saada-Gyrd, maa
omtrent paa denne Tid have afgaaet ved Døden; maaskee endog tidligere end Ottar
Birtings Drab. Thi fra denne Tid i det mindste synes begge Brødrene, Sigurd
og Inge, at have haft hver sin Hird, og levet afsondret fra hinanden. Sagaerne
berette nemlig udtrykkeligt, at Enigheden mellem begge Brødrene ikke
vedvarede længer, end de gamle, prøvede Formyndere levede; efter deres Død skilte
de sig fra hinanden og toge hver sin Hird3. Saada-Gyrd maa desuden »paa den
Tid have været en meget gammel Mand, siden han allerede i 1135 kunde have
en Søn, der var Lendermand i Viken, nemlig hiin Sigurd, der opførte sig saa
uhæderligt ved Vendernes Angreb paa Kongehelle, og, som der siges, ikke længe
overlevede denne Skam4. Gyrds anden Søn Philip maa derimod have været meget
yngre, siden han kaldes Kong Sigurds Fostbroder. Til at bevirke en saadan
Skilsmisse mellem Kongerne, som den her omhandlede, og dertil endog et spendt
Forhold, maatte en Begivenhed, som Ottar Birtings Drab, allerede være mere
end tilstrækkelig. Allerede i sit 15de Aar, (1147) finde vi saaledes Kong Sigurd
1 At Stodreim er det samme som det i Diplomerne oftere under Formen Stofrheim forekommende
Herresæde i Nordfjord, nu Storeim, er beviist af Munthe i Saml. til det norske Folks og Sprogs Historie
I. 271. Man seer ogsaa tydeligt, at Arne med Familie hørte hjemme i Gulathingslagen.
2 Nikolas blev, som bekjendt, siden Biskop i Oslo, og var Kong Sverres farligste Modstander.
3 Se Sagaerne, hvor dette omtales, (Inge Haraldssøns Saga Cap. 21, Fagrskinna Cap. 259). I Agrip
Cap. 52 seer det ud som om Adskillelsen ikke fandt Sted, førend ogsaa Agmund Dreng var død (1154).
Men da det af det foregaaende er øjensynligt, at Agmund har overlevet de andre Formyndere, og det
desuden ikke er rimeligt, at de alle døde paa een Gang, ligesom vi i alle Fald se, at Sigurd allerede i 1147,
længe før Agmunds Død, havde sin egen Hird, er det klart, at Sagaernes Ord ikke kunne tages saa nøje,
men at de alene skulle antyde Forskjellen mellem den Enighed, som fandt Sted mellem Brødrene, da
alle Formynderne endnu levede, og det spendte Forhold, som senere opstod.
4 Se ovenfor S. 190. Det siges udtrykkeligt i Sagaerne, at Sigurd var Broder til Philip.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
