Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
INGE, SIGURD OG EYSTEIN HARALDSS ØNNER
dragende om paa Vejtsler i Viken med sin egen Hird. Ved denne Lejlighed gav
han et altfor tydeligt Beviis paa en Lidenskabelighed, der var langt over hans
Alder, men som rimeligviis var næret ved daarlige Omgivelser og for en Deel
havde sin Grund i hans usædvanligt tidlige legemlige Udvikling. Ved at komme
gjennem en Gaard, hvor en anseet Mand ved Navn Simon Thorbergssøn boede,
hørte han inde i et af Husene en Kvinde synge saa fagert, at han fik en
uimodstaaelig Lyst til at lære Sangersken nærmere at kjende. Han red nærmere, tittede
ind i Huset, og saa en Pige sidde ved en Kvern og male, ledsagende Arbejdet
med den dejligste Sang. Strax lod han sine Mænd gjøre Holdt, bød dem at vente
sig saa længe, og gik ind til Pigen, der kun var en ringe Tjenestepige paa Gaarden,
og derfor neppe engang vovede at negte den unge kongelige Elsker nogen Gunst,
om hans Besøg end, hvad der er lidet troligt, ej var hende kjærkomment. Han
begav sig siden ud igjen til sine Mænd, og red videre; men Simon og hans
Hustru Gunnhild toge sig med Omhyggelighed af Thora — saaledes hed Pigen,
— som nogen Tid efter fødte en Dreng til Verden, der blev kaldet Haakon,
og ansaaes for at være Kong Sigurds Søn; en Tro, som det heller ikke
lader til, at enten han selv eller hans Mænd have modsagt. Haakon opfostredes
dog fremdeles paa Simons Gaard tilsammen med hans Sønner, Agmund og
Andreas1.
Af Lendermands-Ætterne i Norge var for øvrigt fremdeles neppe nogen mere
anseet end Arnmødlinge-Ætten, skjønt dens Medlemmer i den lige nedstigende
Mandslinje, paa denne Tid kun vare faa, og, som det lader, blandede sig kun
lidet eller slet ikke i Dagens politiske Spørgsmaal. Giske-Grenen repræsenteredes
af Skofte Agmundssøns eneste overlevende Søn, Paal Skoftessøn, om hvem man
kun veed, at han havde en ypperlig Hustru ved Navn Ragnhild, der ved et Besøg
i Bergen, som udtrykkeligt omtales, og sandsynligviis stedse, naar hun var paa
længere Rejser, sejlede med megen Stads paa sit eget Langskib. Da hun efter
hiint Besøg forlod Bergen, stod Kong Eystein, der just opholdt sig i Byen, selv
paa Bryggen, og lod Skalden Einar Skulessøn, som da var i hans Tjeneste, hente
for paa staaende Fod at kvæde et Vers om hendes prægtige Ferd2. Heraf kan
man danne sig den bedste Forestilling om, paa hvilken stor Fod Paal Skoftessøn
1 Inge Haraldssøns Saga Cap. 18. At dette skede 1147, uagtet Sigurd da neppe endnu havde fyldt
sit 15de Aar, sees deraf at Sønnen, Haakon Herdebred, ved sin Ophøjelse paa Tronen i 1157 siges at
have været 10 Aar gammel. Men et Spørgsmaal bliver det vel altid, om han virkelig var Kong Sigurds
Søn.
* Dette fortælles alene i Morkinskinna, fol. 36. a. I det Vers, Einar Skulessøn kvad om hende, heder
det for Resten, at hvin styrede mod «Utsteinssund». Heraf synes det, som om hun, efter at have besøgt
Bergen, rejste videre sydefter, til Utstein i Ryfylke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
