Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LENDER MANDS-ÆTTER
227
levede. Han og Ragnhild havde en Søn, ved Navn Nikolas Kuvung, der siden
blev Lendermand og Herre til Giske1.
Hovedet for Bjarkø-Grenen af Arnmødlinge-Ætten, Vidkunn Jonssøn, der
endnu levede i 1139, maa vel være død kort efter; hans Søn, Erling Vidkunnssøn,
der døde i 1183, og da efterlod en attenaarig Søn2, arvede hans Besiddelser og Magt.
Men paa Kvindesiden vare, som vi have seet, de fleste fornemme
Lendermands-Ætter i Landet beslægtede med Arnmødlingerne. Paal Skoftessøns ene Syster
Thora var Moder til Guihorm Aasulfssøn paa Rein, der nu var Hovedet for Skule
Tostigssøns højt anseede Æt3. Hans anden Syster Ragnhild var, som tidligere
nævnt, gift med Dag Eilifssøn, og havde med ham Sønnen Gregorius, der i Kong
Inges senere Aar blev Rigets meest formaaende Mand. Muligt, at ogsaa den før
omtalte Lendermand Vatn-Orm, Gregorius’s ældre Broder, var hendes Søn;
sandsynligere er det dog, at han er fød i et tidligere Egteskab. Nærsyskendebarn af
Paal Skoftessøn var Sauda-Ulf, en Dattersøn af Irunn Thorbergsdatter i hendes
Egteskab med Ulf Stallare; Sauda-Ulf s Søn var den ovenfor nævnte trondhjemske
Lendermand Peter, der, fordi han bar den femaarige Kong Sigurd paa Thinget,
kaldtes Peter Burdarsvein. Ulf Stallares Sønnesøn, ligeledes Nærsyskendebarn af
Paal Skoftessøn, var Erlend Jonssøn, med Tilnavnet Himalde paa Raasvold i
Børgsen4, hvis Søn, den senere saa berømte Erkebiskop Eystein, vistnok allerede
før 1150 var indtraadt i den gejstlige Stand, da han før 1157 var Kong Inges
Kapellan, og i dette Aar af ham udnævntes til Erkebiskop5.
Med den mægtige Reins-Æt, og saaledes middelbart og med
Arnmødlinge-Ætten, var en anden søndmørsk Lendermands-Æt, der paa denne Tid spillede
en langt mere fremragende Rolle end Arnmødlinge-Ætten, og tildeels synes at
have fordunklet den, nær beslægtet. Dette var den efter Ættegaarden saakaldte
Blindheims-Æt?, eller Jon Smjørbaltes Efterkommere. Hans Søn Hallkell Huuk
1 Nikolas Kuvung nævnes aller først som Lendermand omkring 1170, og sidste Gang i Aaret 1184;
hans Søn, Paal Flida, omtales som Barn i 1181. Nikolas er saaledes rimeligviis fød omkring 1140.
2 Se Sverres Saga Cap. 74.
3 Guthorm Aasulfssøn paa Rein er allerede ovenfor (S. 202) omtalt som en af de Lendermænd i det
Throndhjemske, der efter Harald Gilles Død understøttede hans Søn Sigurd, og fik ham ophøjet paa
Tronen. Ved denne Lejlighed omtales ogsaa hans Broder, Ottar Balle.
4 Om dette Slægtskab se nærmere ovenfor B. V. S. 409, saa vel som Slægt ta vierne; jvfr. ogsaa Fagrskinna
Cap. 215, Harald Haardraades Saga Cap. 55, Snorre Cap. 38. I Texten i Fornm. Sögur er ellers her ved
en Fejl Peter Burdarsvein oversprungen.
6 Se det saakaldte Anekdoton, Sp. 18.
6 Saaledes benævnes den i Haakon Haakonssøns Saga Cap. 161, med Tillæg, at den var den gjeveste
eller en af de gjeveste paa Søndmøre. Her findes ellers, som ovenfor (B. II. S. 362) nævnt, to Gaarde af
dette Navn, en paa Vigerøen, og en anden paa Oxenøen indenfor Borgund; efter hvilken af disse Ætten
benævnes, er vanskeligt at sige; da det imidlertid er rimeligt, at sidst nævnte Gaard er den samme, som
den, der omtales paa oven anførte Sted i Egil Skallagrimssøns Historie, og denne nævnes i Forbindelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
