Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230 INGE, SIGURD OG EYSTEIN HARALDSS ØNNER
at have været nærmere eller fjernere Frænder af Hørdakaare-Ætten, som stode
Ragnvald bi. For Resten tyder den Omstændighed, at Aslak var Lendermand,
saa vel som at Kong Eystein Magnussøn var gift med hans Morbroder Guthorms
Datter, hen paa, at Steigar-Thores Æt nu atter var kommen til Værdighed og
Anseelse. G uthorm var endnu, som det udtrykkeligt berettes, i Besiddelse af
den prægtige Masurbolle, Kong Harald Haardraade havde skjenket ham, da han
aller først gav ham Kongenavn1.
En anden med Kongehuset nær beslægtet Æt, var den mægtige Steige-Æt fra
Engeløen paa Haalogaland. Vi have allerede seet, hvorledes Sigurd Ranessøn paa
Steig havde udmerket sig under Magnus Barfod, var bleven gift med hans
Halvsyster Skjaldvar, og havde faaet Finnefærden i Forlening, den han endog beholdt
efter hiin store og farlige Proces med Kong Sigurd Jorsalafarer, der omsider tog
ham til Naade. Sigurds og Skjaldvars Søn, der rimeligviis ogsaa efter Faderens
Død beholdt Finnefærden, var den mægtige og meget afholdte Nikolas
Skjald-varssøn, som han oftest kaldtes efter sin højbyrdige Moder. Det er allerede
ovenfor nævnt, at Skjaldvar var en Datter af Brynjulf Ulvalde den yngre paa
Vette-land i dennes Egteskab eller Forbindelse med Magnus Barfods Moder Thora.
Saaledes vare disse to mægtige Ætter, den steigske paa Haalogaland, og den
vettelandske i Ranrike, paa det nøjeste forbundne med hinanden. Ved sit senere
Giftermaal med Jarlen Paal Thorfinnssøns Datter Thora, kom Brynjulf ogsaa i
Forbindelse med den orknøiske Jarle-Æt. En Søn af dette Egteskab var Lender
-manden Halldor Brynjulfssøn, der levede paa den Tid, hvorom der her handles
og var gift med Sigrid, Dag Eilifssøns Datter. En anden Datter af Dag, Gyrid,
blev, som det synes, omkring 1155 gift med Kong Inges Fostbroder Gyrd
Aa-mundssøn.
84. Kongerne, deres Charakteer, Udseende, og Familieforhold.
Saa nøje forbundne med hinanden vare altsaa fremdeles Lendermands-Ætterne
i Landet. Da Kongerne optraadte selvstændigt, eller i det mindste hver for sig
— thi Kong Inge kan vel ikke nogensinde i egentlig Forstand kaldes selvstændig —
sluttede hine Ætters Medlemmer sig til den ene eller den anden af Kongerne,
efter som Familieforhold, lokale Interesser, eller andre personlige
Omstændigheder medførte. Størst Tilhæng havde dog Kong Inge, deels fordi han var egte-
1 Harald Haardraades Saga Cap. 20, Snorre Cap. 24, Fagrskinna Cap. 174. Jfr. ovenfor B. V. S. 118,119.
Thorgils Snorressøn nævnes her som den, der selv havde talt med Guthorm Thoressøns Datter Gudrid,
og seet Bollen saa vel som den Kappe, Harald skjenkede hans Fader. Thorgils levede, som paa hiint
Sted viist, omkring 1170.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
