Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KONGERNES INDBYRDES FORHOLD
231
fød, og derfor betragtedes som højbyrdigere end Brødrene, deels fordi han, som
det udtrykkeligt siges, lod Lendermændene meest raade med sig, og derfor blev
meest yndet af dem1. Heraf skulde man formode at Eystein og Sigurd, hvad
ogsaa deres ringere Herkomst gjorde rimeligt, søgte sin Støtte blandt de lavere
Klasser, og at derved allerede i deres Tid Spiren vaktes til den Kamp til det
Yderste mellem Lendermands-Aristokratiet og den ringere Deel af Folket, som
rasede ved Aarhundredets Slutning. Man finder ligeledes, at det især var
Ætterne i Gulathings-Lagen og Viken, der sluttede sig om Inge, medens derimod
Ætterne i Thrøndelagen mere synes at have holdt sig til Sigurd, maaskee fra
først af alene fordi han var opdragen der. Det viser sig ogsaa i det følgende, at
Lendermands-Aristokratiet fornemmelig havde sin Støtte i Gulathingslagens og
Vikens Ætter, medens Thrønderne derimod for det meste holdt sig til det andet
Parti. Kong Inge beskrives som overmaade smuk af Ansigt, med tyndt, krøllet,
guult Haar, men han var, som allerede nævnt, en Krøbling, med en Knude eller
Pukkel baade paa Ryggen og paa Brystet, og med en vissen Fod, saa at han
vanskeligt kunde gaa alene. Han var blid og venlig mod sine Venner, gavmild
paa Gods, og særdeles yndet af Almuen2.
Sigurd, hans Broder, blev tidlig høj og sterk; han havde lysebruunt Haar,
og et ret smukt Ansigt, med Undtagelse af Munden, der var hæslig, hvorfor man
ogsaa som oftest kaldte ham Sigurd Mund. Hans Udvortes var i det hele taget
mandigt og kraftigt; han var særdeles veltalende og munter i Omgang. Men
derhos var han voldsom, uvyrden, ustadig, lidenskabelig og vanskelig at stille
til Rette. Han var, saa vidt vides, ikke gift, men havde allerede tidlig flere uegte
Børn. Den ældste var Haakon, hvilken den smukke Tjenestepige Thora fødte
ham i hans 15de Aar (1147), som nys er omtalt. Det hed ogsaa, at han var
Fader til en Søn ved Navn Harald, som Kong Sigurd Jorsalafarers og Dronning
Malmfrids Datter Christina, et overmaade letfærdigt Fruentimmer, fødte til
Verden3. Hans øvrige Børn ville i det følgende blive omtalte. Han havde en
Yndlings-Frille, Datter af en rig, men vrang og slem Mand i det nordenfjeldske,
ved Navn Geirstein; saa vel denne, som hans Sønner, Hjarende og Hising, begik
1 Orknøyingasaga S. 258.
2 Inge Haraldssøns Saga, Cap. 21, Snorre Cap. 22, Ägrip Cap. 52.
3 Magnus Erlingssøns Saga Cap. 26, Snorre Cap. 35, Fagrskinna Cap. 277. Denne siger ligefrem at
Harald var Sigurds Søn, de øvrige kun, «at man sagde saa». At Harald maa være fød før 1155, følger
deraf at Sigurd blev dræbt i Juni dette Aar, og allerede i det følgende Aar fødte Christina Magnus
Erlingsson i sit Egteskab med Erling skakke. Da det nu tillige erfares, at Erling ej kom hjem fra sit
Korstog før 1155, og da han ej kan have egtet Christina førend efter Hjemkomsten, maa hun have haft
hiin Søn endnu som ugift. Fagrskinna udtrykker sig derfor neppe rigtigt, naar den paa det oven anførte
Sted omtaler Harald som et Barn, med mindre hans Drab skede tidligere end det i Sagaen omtales.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
