Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234 INGE, SIGURD OG EYSTEIN HARALDSS ØNNER
Fordringer til Haralds Bedste, især da de fremsatte Betingelser vare bedre, end
man maaskee efter Omstændighederne kunde have ventet. Der berammedes
saaledes et Møde til først kommende Vaar, i Langefasten, paa Katanes, hvor
Sagen nærmere skulde afgjøres, og hvor rimeligviis ej alene Ragnvald og Biskop
Johannes saa vel som den unge Harald, men ogsaa dennes Forældre skulde
indfinde sig. Da Ottar Jarl i Thorsaa, Margretes Morbroder og Erlend Haraldssøns
Fosterfader, ved denne Lejlighed aldeles ikke nævnes, og det derhos ikke synes
rimeligt, at et Møde, som det her omhandlede, der stred saaledes mod hans
Plejesøns og tildeels hans egne Interesser, vilde have været afholdt i hans
umiddelbare Nærhed, kan man allerede heraf skjønne, at han paa den Tid ej længer var
i Live. Forliget kom istand paa de opstillede Vilkaar, og bekræftedes med Ed
paa begge Sider. Den femaarige Harald Maddadhssøn blev overgiven til
Ragn-valds Varetægt, fulgte med ham til Orknøerne, og fik Jarlsnavn. Da denne Titel
ikke tildeeltes ham af Norges Konger, og Ragnvald selv ej var berettiget til at
give ham den, maa man nødvendigviis antage, at han fik den af den skotske
Konge for Katanes, og saaledes ved denne Lejlighed forlenedes med dette
Landskab, en Omstændighed, der maaskee bedre end nogen anden tjener til at
forklare Ragnvalds Villighed til at anerkjende ham som Medregent. Thi naar
Ragnvald skulde herske paa hans Vegne, vilde han derved ogsaa umiddelbart blive
Herre over Katanes, som hidtil ikke adlød ham. I det mindste finde vi saavel
Ragnvald, som Harald, efter denne Tid optrædende som Herre til Katanes, og
herved kan man ogsaa bedst forklare, hvorledes Kong David omtrent samtidigt
eller i de nærmeste Aar derefter kunde sende et Brev til Ragnvald Jarl og Jarlen
af Katanes (Navnet angives ikke) i Fællesskab, hvori han beder dem om at tage
Munkene i Dornoch paa Katanes under deres Beskyttelse1. Det er saaledes aldeles
vist, at Ottar Jarl var afgaaen ved Døden i Tiden mellem Paal Jarls
Tilfangetagelse og Forliget paa Katanes, altsaa i 1137 eller 1138. Med Harald fulgte som
hans egentlige Fosterfader og Opdrager Thorbjørn Klerk, Dattersøn af Frakark.
Thorbjørn var en klog, kjek og driftig, men dertil slem og voldsom Mand. Han
egtede Ingerid, en Syster af Svein Asleivssøn, og de vare en Tidlang ypperlige
Venner. Harald Jarl voxede saaledes op og naaede Ynglings-Alderen under
Ragnvald Jarls Formynderskab, medens denne herskede saavel over Øerne, som i
hans Navn over Katanes. Der tales ikke udtrykkeligt om, hvilken Behandling
1 Registrum de Dunfermline, 23. Tiden angives ej nøjagtigt, men maa, som det synes, nærmest
henføres til de Uroligheder, som Svein Asleivssøn vakte, se nedenfor. Dornoch, der siden blev Sædet for
Biskopperne i Katanes, ligger netop paa den saakaldte Ekkjalsbakke, ved Udløbet af Floden Ochiell eller
Ekkjal; altsaa paa et Sted, som især var udsat ved de hyppige Fejder, som fandt Sted i hine Egne.
Sandsynligviis er det endog Byen eller Havnen Dornoch, som vore Forfædre betegne med «Ekkjalsbakke».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
