Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HARALD MADDADHSSØN FAAR JARLSNAVN
235
Harald nød hos Ragnvald Jarl, men alt tyder hen paa, at denne viste ham den
oprigtigste Velvilje og Tillid, hvilket ogsaa var at vænte af en Mand af saa
ridderligt et Sind som Ragnvald. En lang Tid hengik nu i Fred og Ro, medens
flere af Høvdingerne, fornemmelig den stridbare Svein Asleivssøn, en egte Viking,
som man fordum saa dem i Hedendommens Dage, udenfor Øerne søgte de
Æventyr, og den Lejlighed til at vinde Ære og Gods, som de ikke kunde finde i deres
Hjem.
Sveins første Tog gjaldt Ølve Rosta og Frakark, hvilke han endnu skyldte
Hevn for sin Faders Drab. Han bad Ragnvald Jarl om Hjelp; denne meente
vel at en gammel udlevet Kvinde, som Frakark, ikke nu længer kunde være
farlig, lige saa lidet som Ølve, men da Svein desuagtet blev ved sin Bøn, skaffede
han ham tvende vel udrustede Skibe. Svein tog Vejen ikke lige til Sutherland,
hvor Frakark og Ølve boede i Hjalmundal (Helmsdale), men derimod lige syd
over Murrayfjorden til Duføre (Doveran i Banf), hvorfra han siden drog ind ad
Morayfjorden til Ochiell og videre op til Athole. Maddadh Jarl, der altsaa maa
have begunstiget hans Plan, gav ham Vejvisere, som over uvejsomme Fjelde og
Skove førte ham lige ned til Hjalmundal. Her kom han saaledes ganske
uformodet, da Ølve og Frakark ej væntede sig noget Angreb fra den Kant, men
derimod lod holde Øje med de Skibe, der kom lige fra Orknøerne. Ølve saa
ham først, da han med sine Mænd kom ned ad Fjeldliden bagenfor Husene. Strax
ilede han ham imøde med 60 Mand, som han havde hos sig, men blev snart
overmandet og dreven tilbage til Gaarden. Det lykkedes ham selv at undkomme til
Fjelds; men Svein og hans Mænd trængte ind paa Gaarden, plyndrede den, og
brændte den op tilligemed Frakark og alle de øvrige, som fandtes derinde. Ølve
Rosta kom siden til Syderøerne, og man havde fra den Tid ingen Ulempe af ham
mere paa Orknøerne. Sandsynligviis fandt hans urolige Sind Beskjeftigelse nok
i de Uroligheder, som paa denne Tid fandt Sted i Syderøerne, og hvori ogsaa
Svein Asleivssøn deeltog. Sveins forrige Beskytter, Holdbode paa lyrvist, til
hvem han havde taget sin Tilflugt, da han flygtede for Paal Jarls Vrede, var
bleven angreben og jagen fra sin Gaard af en vælisk Høvding1. Han sendte Bud
til den nu navnkundige og mægtige Svein om Hjelp. Svein, der just opholdt sig
paa sin Gaard i Dungalsbø, hvor Ragnvald havde udnævnt ham til Sysselmand,
drog strax over til Orknøerne, for at anmode Ragnvald om Understøttelse til
Toget. Ragnvald gav ham, som forhen, tvende fuldt udrustede Skibe, men
advarede ham dog mod at stole alt for meget paa Syderøingernes Troskab. Svein
1 Hans Navn angives ej, men at det enten maa have været Cadwallader, der i 1142 stred mod sin
Broder Owen Gwynedd, eller en af hans Høvdinger, synes rimeligt, som det i det følgende vil sees.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
