Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEGIVENHEDER I SKOTLAND
241
Orknøerne, fornemmelig i den Afdeling der befaledes af Villjam, Ingebjørg
Jarlemoders Sønnesøn. Villjam sejrede ved Clitheroe i Lancashire1, men David tabte
siden Hovedslaget ved Northallerton (22 Aug. 1138), uden at hans Magt dog
derved svækkedes synderligt, men tvertimod fremdeles var saa ærefrygtbydende, at
Stephan ansaa det raadeligst at slutte en Fred med ham i Durham, hvorved han
afstod Størstedelen af Northumberland til hans Søn, Henrik. Ved hiint store
Slag var det, som vi ovenfor have berettet2, den titulære Biskop Rodulf af
Orknøerne, der paa den gamle Erkebiskop Thorsteins Vegne opmuntrede den engelske
Hær og indviede dens Standart, der har givet Slaget Navn. En enkelt Annalist
vil endog vide, at den danske Konge Erik Lam, paastaaende at han var mere
arveberettiget til England end Kong Stephan, i Aaret 1138 gjorde et Tog derhen
med en stor Flaade og herjede Kysterne, men at Kong Stephan, der ikke vovede
at binde an mod Danerne, saa længe de vare samlede, ventede indtil de havde
adspredt sig for at søge Bytte, og derpaa anfaldt og lettelig overvandt flere af
deres Hobe enkeltviis, saa at de øvrige med uforrettet Sag maatte vende hjem3.
Anledning til at herje og gjøre Bytte i England var altsaa forhaanden, og det saa
rigeligt som enhver Viking kunde ønske sig: man behøvede kun tilsyneladende at
tage Parti med den ene eller den anden af de stridende Parter.
Skotland selv var ligeledes Scenen for voldsomme indvortes Fejder.
Descendenterne af den gamle Moray-Æt, der for hundrede Aar tilbage havde været saa
mægtig, gjorde endnu fra Tid til anden Fordring paa Tronen. Vi have allerede
seet, hvorledes Angus Mac Heth, Dattersøn af Kong Lulach, og Jarl af Moray,
i Kong Davids tidligere Dage gjorde Opstand, men faldt i et Slag 1130, hvori
sandsynligviis ogsaa Sigurd Slembedjakn deeltog. Kort efter fremstod en Biskop,
ved Navn Vimund, den selvsamme, der i sin Tid havde været indviet til Biskop
paa Man og Øerne4, udgav sig — maaskee med Rette — for at være Angus Jarls
Søn, kaldte sig nu Mælkolm Mac Heth, og gjorde Fordring i det mindste paa
Moray, maaskee endog paa den skotske Kongetrone. Han fandt Bistand hos den
mægtige Sumarlide i Argyll, der endog gav ham sin Datter til Egte, og han herjede
nu en Tidlang Skotlands Kyster paa det voldsomste, indtil det omsider lykkedes
David at faa ham tagen til Fange, hvorefter han satte ham i Fængsel paa Roxburgh
1 Se Johan af Hexham, hos Twysden, S. 261. 2 Se ovenfor S. 55.
3 Denne Begivenhed omtales vel ikke i engelske eller danske Oldskrifter men alene i den flamske
Auctarium Anselmi Gemblacensis S. 200, samt paa det derefter udskrevne Sted hos Alberich, ved 1138,
(Leibnitz Udg. II. 282). Men man tør ikke derfor benegte Fortællingens Troværdighed, især da den har
Sandsynligheden for sig. Lige saa vel kunde Erik Lam i 1138, som Kong Eystein i 1153 finde paa at
herje det af Borgerkrig sønderrevne England.
4 Se ovenfor S. 57.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
