Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240 INGE, SIGURD OG EYSTEIN HARALDSS ØNNER
Paa denne Tid lod Kong Inge, efter Agmund Drengs og hans Broder Erlings
Raad, Ragnvald Jarl med mange Æresbeviisninger indbyde til sig, for at sikre
sig denne mægtige Mands Venskab og Hengivenhed, især for det Tilfælde, at der
skulde opstaa nogen alvorlig Uenighed mellem ham og hans Brødre. Ragnvald,
der selv var beslægtet med Kyrpinga-Orms Sønner, og som derhos længedes meget
efter at gjensee Frænder og Venner, modtog strax Indbydelsen, gjorde sig
rejsefærdig, og drog den følgende Vaar (1150) over til Norge. Harald Jarl, der nu var
i sit 17de Aar, fulgte efter eget Ønske med ham, for at see sig om og fornøje sig.
De rejste, merkeligt nok, ikke paa egne Skibe, men toge sig Fragt paa
Kjøbmands-skibe, dog med et glimrende Følge, hvori imidlertid Svein Asleivssøn ej synes at
have været. De kom til Bergen, hvor Inge paa denne Tid var, fandt den bedste
Modtagelse, og opholdt sig der længe om Sommeren. Det staar ikke udtrykkeligt
nævnt, at Ragnvald og Harald aflagde Inge Troskabsed eller at den sidste fik
Jarlsnavn af ham, men man kan ikke desto mindre ansee det som sikkert, at dette
skede, thi det faldt saa godt som af sig selv, og i modsat Fald vilde i det mindste
Harald strengt taget ikke kunne have været berettiget til Jarldømmet paa Øerne.
Det maa vel endog ansees som Hovedhensigten, hvorfor Ragnvald var indbuden
og Jarlerne vare komne1.
Det vækker ved første Øjekast Forundring, at Svein Asleivssøn og vistnok
mange andre Høvdinger paa Orknøerne og Syderøerne, i denne Tid, da
Christendommen dog forlængst var indført, kunde foretage slige Tog paa egen Haand,
som de nys nævnte fuldstændige Vikingetog, ligesom i Hedendommens Dage, til
Englands, Skotlands og Irlands Kyster. Men Omstændighederne vare netop nu
særdeles gunstige og opfordrende dertil. Efter den engelske Konge Henrik den
lstes Død 1135, opstod der en langvarig Kamp om Kronen mellem hans Syster
-søn Stephan af Boulogne, der valgtes af de fleste engelske Baroner, og hans Datter,
Enkekejserinde Mathilde, hvilken den afdøde Konge havde søgt at sikre
Tronfølgen, og som nu var gift med Godfred af Anjou. Denne Krig førtes, med faa
Afbrydelser, gjennem hele Stephans Regjeringstid (indtil Novbr. 1153) under
uafladelige, større eller mindre Fejder, hvori ogsaa Kong David af Skotland,
Kejserinde Mathildes Morbroder, deeltog. Navnlig er her at merke det store Tog, som
Kong David og hans Brodersøn Vill jam, Søn af Kong Duncan i Aaret 1138
foretog ind i det nordlige England, i Spidsen for hver sin Hær-Afdeling, sammensatte
af alleslags Folk, Skoter, Folk fra Galloway, Kumbrer, Northumbrer, Angler,
misfornøjede Nordmanner, ja endog Tydskere; det er mere end sandsynligt, at der
blandt disse forskjelligartede Masser ogsaa fandtes æventyr lystne Nordmænd fra
1 Orknøyinga Saga S. 258. At Jarlernes Ankomst til Norge skede i 1150, vil i det følgende blive viist.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
