Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UROLIGHEDER PAA IRLAND 243
ligger nu temmelig nær, at enten Cadwallader selv er hiin Høvding fra Bretland,
med hvilken Holdbode og Svein Asleivssøn fejdede, eller i det mindste at den
Ustyr, hiin Høvding begik paa Man og i Syderøerne, og som Svein Asleivssøn søgte
at hevne, netop stod i Forbindelse med de nys nævnte Uroligheder, saa vel i Dublin
som i Wales.
Begivenhederne paa Irland selv frembøde for øvrigt ikke mindre bekvemme
Anledninger for Orknøernes og Syderøernes urolige Høvdinger til at mætte deres
Krigslyst og vinde Bytte. Lige fra Magnus Barfods Fald hører man ikke om andet
end om blodige Stridigheder, deels mellem de irske Konger indbyrdes, deels mellem
disse og Nordmændene, fornemmelig i Dublin, deels ogsaa mellem de forskjellige
norske Kolonier selv. Muirkertach, der strax efter Nordmændenes Bortrejse synes
at have bemægtiget sig Dublin, foruroligedes stedse af sin Medbejler, Donald
O’Lochlan, og følte sig, som vi have seet, ikke engang fastere paa Tronen, eller
i Besiddelse af sin Erobring, end at han eller hans Høvdinger i Aaret 1114 virkelig,
af Frygt for et Angreb af den norske Konge, bekvemmede sig til at udbetale
dennes Gesandt, Ivar af Fljod, en betydelig Sum Penge1, medens tillige Muirkertach
selv for en Tid nedlagde Regjeringen, og hans Broder Diarmid gjorde sig til Herre
i Munster. Muirkertach antog vel det følgende Aar atter Regjeringen, og fangede
sin Broder, men forligede sig med ham, overdrog ham selv Regjeringen, og gik
i Kloster. Diarmid døde dog allerede i 1118, Muirkertach i 1119, og hans gamle
Fiende Donald O’Lochlan 1121; og nu begyndte en Periode af de vildeste Fejder
og Uroligheder, i det flere af Smaafyrsterne søgte at tilvende sig Overherredømmet.
Den virksomste og mægtigste af disse var Tirdelvach O’Connor, Konge i
Con-naugth, hvilken ogsaa tilsidst gik af med Sejren. Han bekrigede allerede, som det
fortælles, i Aaret 1118 Nordmændene i Dublin, befriede en af de irske Smaakonger,
som de havde taget til Fange, og tvang dem, saa vel som Indbyggerne i Leinster,
til at stille ham Gisler2. Dette viser, at Nordmændene i Dublin imidlertid atter havde
gjenvundet deres Uafhængighed. Siden, efter den unge Høvding Thorfinn
Thor-kellssøns pludselige Død (1124)3, gjorde Tirdelvach et Tog til Dublin, bemægtigede
sig Staden, og satte sin egen Søn Connor4 til dens Konge. Denne Afhængighed
var dog ikke langvarig, thi allerede i 1127 blev Connor fordreven af Nordmændene
i Dublin og Indbyggerne i Leinster; Tirdelvach søgte det følgende Aar at hevne
denne Opstand ved at herje Kysterne af Leinster lige til Dublin, men denne Stad
synes dog ikke at være falden i hans Vold. Der omtales et blodigt Slag, som i
1 Se ovenfor S. 81. 2 De fire Mestres Annaler. 3 Dette omtales kun i Ulster-Annalerne.
* Denne Connor O’Brian, Tirdelvachs Søn, maa ikke forvexles med den i det følgende nævnte Connor
O’Brian, Diarmids Søn, hans Frænde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
