Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244 INGE, SIGURD OG EYSTEIN HARALDSS ØNNER
Aaret 1133 stod mellem en irsk Underkonge og Nordmændene i Dublin, der ved
denne Lejlighed, tabte en af deres Høvdinger, Ragnvald Paalssøn1; samme Aar
plyndrede en anden Nordmand, Sigtrygg, Byen Ardbrechan2; men i 1134,
fortælles der, blev «Mac Ottar», d. e. «en Søn af Ottar», (hans egentlige Navn er
ubekjendt), Øernes (Syderøernes) Fyrste, valgt til Konge over Nordmændene i Dublin.
Denne «Ottarssøn», der ikke omtales i den Manske Krønike, hvilken for det meste
kun holder sig til Begivenheder paa Øen selv, men som maa have været en Fader
til den oven nævnte Ottar, der 1142 blev Dublins Herre, synes neppe at kunne
have været Søn af nogen anden end den omkring 1138 afdøde Ottar Jarl i Thorsaa,
Frakarks Broder, hvis Frænder, som vi have seet3, og derfor vel ogsaa han selv,
havde megen Indflydelse paa Syderøerne, og kunde, naar det gjaldt, skaffe sig
Folk og Skibe derfra. Det lader til, at den syderøiske Høvdings Ankomst betydeligt
har forøget de dublinske Nordmænds Magt og sat dem istand til at udvide deres
Foretagender; thi i 1137 understøttede de Kongen af Leinster og Connor O’Brian,
Kongen af Munster, med 200 Skibe paa et Tog, de foretoge mod Nordmændenes
egne Landsmænd i Waterford, hvilke, angrebne af en saa betydelig Magt, ogsaa
bleve overvundne og maatte stille Gisler. Krigen mellem begge de norske
Kolonier maa have været langvarig, thi ogsaa i 1140, heder det, overvandt Nordmændene
i Dublin deres Landsmænd fra Waterford i et Slag, rimeligviis et Søslag. I det
følgende Aar gjorde Connor Mac Donald, Herre til Øst-Munster, et Tog til Dublin
og erkjendtes af Nordmændene for deres Konge, men strax efter erfares det, som
allerede tidligere nævnt, at Ottar fra Øerne, Søn af hiin «Ottarssøn», blev Herre
i Dublin, og understøttede Cadwallader af Wales. Man kunde næsten fristes til
at tro, at Nordmændene selv frivillig have indkaldt Connor og erkjendt ham for
deres Konge, for i ham at have en Støtte mod den mægtige Tirdelvach, medens
Ottar derimod var deres egentlige Herre. Men efter at de i 1146 havde lidt det
oven omtalte Nederlag, hvor Ragnvald Thorkellssøn, Jarlen i Dublin, faldt med
flere Høvdinger, har formodentlig deres Vælde igjen aftaget, da vi finde, at de
i 1150 atter underkastede sig Tirdelvach. En Følge af, at Tirdelvach gjorde sig
til Herre til Dublin og saaledes optraadte som de syderøiske Høvdingers Fiende,
var det da vel, at da han i Aaret 1154 bekrigede en af sine farligste Fiender,
Muir-kertach O’Lochlan, Konge i Ulster, fik denne, rigtignok mod Betaling,
Understøttelse af en Flaade fra Syderøerne, Man, Cantire og det vestlige Skotland,
1 De fire Mestres Annaler. Ragnvald kaldes her «Maormor», hvilket ej kan betegne andet end «Jarl».
Men i de Manske Annaler eller vore Sagaer omtales han ej.
2 Ulster-Annalerne, ved 1133.
3 Se ovenfor S. 164. Kong Olaf Bitling selv hørte til Svogerskabet, for saa vidt han var gift med
en Datter af Haakon Jarl og Helga Moddansdatter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
