Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264 INGE, SIGURD OG EYSTEIN H A R A L D S S 0 N N E R
blivende Sted i Athole, kom tilbage til Orknøerne, hvor hun førte et meget
uanstændigt Liv, og havde nogle Børn med Gunne, Svein Asleivssøns Broder, hvilken
Harald derfor gjorde utlæg, saa at hans Broder Svein, der tog Jarlen dette meget
ilde op, maatte sende ham i Sikkerhed til en af sine Venner paa Øen Ljodhuus
i Syderøerne1. Harald fik end mere Aarsag til at vredes, da hans Fætter Erlend,
Harald Jarls Søn, der siden Ottar Jarls Død, som ovenfor nævnt, deels havde
opholdt sig paa Syderøerne, deels ligget paa Krigstog, anholdt hos Kong Mælkolm
saa vel om Jarlsnavn, som om Forlening med Katanes, ligesom hans Fader havde
haft det, og fik virkelig Halvdelen af Katanes med Jarletitel. Thi denne
Halvpart blev saaledes fratagen Harald, der hidtil havde det hele. Dette maatte være
Harald saa meget mere ubelejligt, som Erlend derved fik Mod til at gaa videre
i sine Fordringer, i det han ogsaa gjorde Paastand paa Arveret til Orknøerne.
Han begav sig til sine Venner paa Katanes, samlede her Folk om sig, og drog
over til Orknøerne, hvor han opfordrede Indbyggerne til at modtage ham
som deres Jarl. Harald samlede ogsaa en talrig Skare for at jage Erlend bort,
og det vilde være kommet til aabenbar Fejde, hvis deres fælles Frænder ikke
havde lagt sig imellem og forsøgt paa at mægle Fred. Erlend vilde dog ikke
lade sig nøje med mindre end Halvdelen af Øerne, medens Harald derimod intet
vilde afstaa. Endelig gik han dog ind paa at overlade til Erlend den Deel, der
egentlig tilhørte Ragnvald, som saaledes maatte lide, fordi han ej var tilstede
og selv kunde varetage sin Tarv. Der sluttedes Vaabenstilstand paa et Aar, i
hvilken Tid Erlend skulde drage over til Norge for at anholde hos Kong Eystein2
om Samtykke til en saadan Deling, og Forlening med Ragnvalds Part. Han rejste
over endnu samme Høst, efterladende sin Fosterfader Anakol, en højbyrdig og
dygtig Mand fra Syderøerne, med en Deel af sine Folk. Han tilbragte Vintren
i Norge, medens Harald derimod drog over til Katanes for at tilbringe Vintren
i Vik. Det var nu et Uheld for Harald, at han ved Gunne Olafssøns Forviisning
var kommen paa en spendt Fod med den mægtige Svein Asleivssøn, thi denne,
der just opholdt sig i sin Borg Lambaborg ved Freswick, viste strax sit Uvenskab
ved at angribe og plyndre et af Haralds Skibe, der kom forbi med Skatten fra Hjalt-
Datter, siges udtrykkeligt hos Roger Hoveden (Savile S. 767). Begge Hustruer navngives i Orknøyingasaga,
Affreka, med hvem han havde fire Børn og saaledes i nogle Aar maa have været gift, S. 396; hendes Faders
Navn anføres ej, men det er ingen Tvivl om at hun var Duncans Datter; den anden, ved Navn Hvarflad,
S. 404; her staar der udtrykkeligt, at hun var Datter af Mælkolm, Jarlen af Moray, d. e. Mælkolm Mac Heth.
1 Denne Ven hed Ljotulf; han havde en Søn ved Navn Fugl, som var i Haralds Følge, og derfor ikke
i nogen god Forstaaelse med Svein.
2 At det var Eystein, til hvem han henvendte sig, vil i det følgende sees. Det skulde næsten synes
som om Kong Inge eller hans Raadgivere nu aldeles ikke have bekymret sig om Orknøerne, men overladt
til Eystein at treffe Bestemmelser med dem efter Behag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
