Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266
INGE, SIGURD OG EYSTEIN H A R A L D S S 0 N N E R
Erlend efter, og Forliget sluttedes (1154). Det viste sig snart, hvad Fordeel det
var for Erlend at have faaet ham paa sin Side. Svein foreslog, at man strax skulde
opsøge Harald Jarl, førend han endnu havde faaet Nys om Erlends Tilbagekomst
eller deres Forlig, for derved desto lettere at tvinge ham til at afstaa Herredømmet.
Som sagt saa gjort, de fandt Harald, der laa med nogle faa Skibe udenfor
Knarrar-stad1, og overraskede ham saa fuldstændigt, at han og de fleste af hans Folk maatte
løbe fra Skibene over Hals og Hoved, og søge Sikkerhed i et Kastell, som var
opført paa Gaarden. Erlend og Svein gave sig strax til at angribe Kastellet, men
Harald forsvarede sig kjekt, indtil Natten gjorde Ende paa Kampen. Morgenen
efter kom de nærmeste Bønder og fælles Venner til, for at megle Fred. Herpaa
vilde Erlend og Svein nødig indlade sig, da det var let at see, at Harald ikke vilde
kunne udholde nogen langvarig Belejring. Omsider tilstode de dog Harald fri
Udgang, men paa den haarde Betingelse, at han skulde afstaa sin Deel af Øerne til
Erlend, og edeligt love, aldrig tiere at gjøre Fordring derpaa2. Harald, som ikke
øjnede nogen anden Frelse, aflagde Eden, og de bedste Mænd i Øerne
krævedes til Vidne derpaa; men det var, som vi ville see, ingenlunde hans Hensigt
at holde hvad han saaledes nødtvungen havde svoret (29de Sept. 1154). For
Øjeblikket maatte han nu drage over til Katanes, og nøje sig med den Halvpart deraf,
som han endnu havde tilbage. At han, saa vidt muligt, inddrog Sveins Besiddelser
paa Katanes, trods Kong Mælkolms Løfte til Svein, og navnlig bemægtigede sig
Lambaborg, falder af sig selv3. Han besøgte ogsaa, heder det, sine Venner i
Skotland, hvilke ikke kunne have været andre, end den mægtige Sumarlide af Argyll,
og dennes Dattersøn Donald, den fangne Mælkolm Mac Heths Søn, der nu laa i
aabenbar Krig med Kong Mælkolm. At ogsaa Harald sluttede sig til dem og søgte
Understøttelse hos dem, er vist, da vi erfare, at han forskød sin Hustru Affreka,
Duncan Jarls Datter, for at egte Hvarflad, en Datter af Mælkolm Mac Heth; kun
lader det sig ikke med Bestemthed sige, om dette skede, efter at den skotske Konge
havde frataget ham Halvdelen af Katanes, og af Forbitrelse herover, eller om
denne Behandling fra det skotske Hofs Side var en Følge af at han havde forskudt
1 I Orknøyingasaga nævnes saa vel her (S. 334), som senere (S. 338) Kjarekstad, d. e. Cairston eller
Stromness; men da der tillige fortælles, at en af Haralds Mænd blev saa forskrækket, at han i halv Vildelse
flygtede til Kirkevaag, og ikke vidste af at han havde Skjoldet paa Ryggen, førend han sad fast med det
i Døren, maa man slutte, at Kjarekstad ved en Fejltagelse er nævnt i Stedet for Knarrarstad, thi fra
Stromness til Kirkevaag er der næsten to norske Mile, en Vej, ingen kunde tilbagelægge i eet væk, medens
Knarrarstad, der netop oftere nævnes som Jarlens Gaard, laa paa Sydsiden af Skalpeid, kun ganske kort fra
Kirkevaag.
* Orknøyingasaga S. 334.
* At Harald bemægtigede sig Lambaborg sees deraf, at vi kort efter finde et Par af hans Tilhængere
som dets Befalingsmænd, se Orknøyingasaga S. 338, 340.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
