Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268 INGE, SIGURD OG EYSTEIN H A R A L D S S 0 N N E R
Hjaltland, til Haralds Moder Margrete. Harald gav ham Afslag, men Erlend
flygtede bort med hende til Borgen paa Mosø, hvor han beredede sig paa at
forsvare sig til det yderste. Harald drog derhen og begyndte at belejre Borgen, men
uden synderlig Fremgang, og da Erlend lovede ham al den Bistand, han formaaede
at yde, hvis han vilde skjenke ham Margretes Haand, og derhos forestillede ham,
hvor magtpaaliggende det nu maatte være ham at skaffe sig saa mange formaaende
Venner som muligt, besluttede han klogeligt at slutte Forlig og Venskab med
ham. Erlend fik Margrete til Egte, og blev nu en af Haralds troeste Tilhængere1.
Den følgende Sommer (1155) droge de over til Norge, rimeligviis for at søge
Bistand hos Kong Inge, men der tales ikke om at han fik nogen, og det er heller ikke
sandsynligt, thi Inge var da, som det nedenfor vil sees, saa optagen af Fejder
indenlands, at han neppe kunde beskjeftige sig med Haralds Anliggender. Erlend
og Svein troede sig ogsaa saa trygge, at de endog gjorde et Herjetog til Skotlands
og Englands Kyster, hvorved de nær vare blevne tagne til Fange af en anseet
Kjøbmand i Berwick, hvis Skib de havde røvet. Kong Mælkolm havde allerede
sendt Folk af sted med Penge for at løskjøbe dem, da de frelstes ved Sveins
Aar-vaagenhed. De kom først seent om Høsten tilbage til Orknøerne2.
Endelig kom Ragnvald Jarl. Han havde opholdt sig om Sommeren paa
Hørda-land, sandsynligviis hos Erling skakke, uden, som det lader, at have stødt sammen
med Harald Jarl, eller at have blandet sig i de Uroligheder, som da fandt Sted, og
hvori heller ikke Erling skakke synes at have deeltaget, som det siden vil erfares.
Ragnvald havde allerede hørt mangt og meget om hvad der var foregaaet paa
Øerne, og bitterlig beklaget det3. Men han kunde dog ikke komme af sted førend
langt ud paa Aaret, og maatte, da han ingen Skibe havde, rejse over paa et
Kjøb-mandsskib, der tilhørte en Islænding. Imidlertid lovede hans Venner i Vintrens
Løb at lade et eller flere Langskibe bygge til ham, og sende dem over næste
Sommer. Han landede først ved Torfnes i Skotland, og kom først lidt før Juul tilbage
til Orknøerne. For saa vidt Erlend, hvad der ej er utroligt, havde Lyst til at
forholde ham hans Part i Herredømmet, maatte han nu undertrykke denne Lyst, da
Bønderne udtrykkeligt fordrede Forliget overholdt. Der indlededes
Underhandlinger mellem begge Jarlerne, og paa et Møde i Kirkevaag, den 23de December,
enedes de om, at hver af dem skulde have Halvparten af Øerne, og at de indbyrdes
skulde forsvare hinanden mod Harald, eller hvilken som helst anden, der gjorde
1 Orknøyinga Saga S. 326—342.
2 Orknøyinga Saga S. 340—346. Enkelthederne ved denne Beretning ere ret interessante, og vise
i hvilken Yndest Svein maa have staaet hos Kong Mælkolm.
8 Orknøyinga Saga S. 320. Her anføres en Vise, som Ragnvald kvad i den Anledning. Han beklager
at der oplægges svigagtige Raad, og ytrer at han nu maa bære sig sindigt og forsigtigt ad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
