Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270
INGE, SIGURD OG EYSTEIN H A R A L D S S 0 N N E R
brev førend i Januar 1146, af Pave Eugenius den 3die, da han tog Abbed Orm
og alle Brødrene, saa vel som deres Besiddelser, hvoraf fornemmelig Aum-Øerne
med St. Clemens-Kirke, og St. Nikolai Kirke paa Herdlø, med tilhørende Øer i
sin Beskyttelse1. Dette Beskjermelsesbrev er formodentlig erhvervet af den driftige
Biskop Sigurd i Bergen, der i samme Aar (10 Juli 1146) ogsaa stiftede det ældste
Cistercienser-Kloster i Norge, nemlig St. Mariæ-Kloster, sædvanligviis kaldet
Lysekloster i Nærheden af Bergen. Biskop Sigurd er allerede ovenfor omtalt, da han
som Prest var i Følge med Biskop Magne, og Øje- og Øre vidne ved hans djerve
Optræden mod Kong Sigurd Jorsalafarer. Han nævnes første Gang som Biskop
i Aaret 1139, da han var tilstede paa et Kirkemøde i Lund2; i 1146 besøgte han
England — maaskee han da endog havde været i Rom, og selv bragt
Beskyttelses-brevet for Munkeliv-Kloster med sig — og kom da ogsaa til det nys (1132) stiftede
Cistercienserkloster Fountains i Yorkshire, blandt hvis Munke der var en
Nordmand, ved Navn Runulf3. Cisterciensernes Regel, indstiftet af den hellige
Bernhard af Clairvaux, var endnu ny og i den største Anseelse. Sigurd syntes saa godt
om den, at han overtalte Abbed Henrik i Fountains til at afgive en Deel af
Klostrets Munke, hvoriblandt hiin Runulf, for at de kunde grundlægge et lignende
Kloster i Norge; han skjenkede dertil sin egen Ættegaard Lyse, og Runulf blev
den første Abbed. Da han havde faaet Klostret bragt i Orden, nedlagde han sin
Værdighed og vendte tilbage til Fountains, hvor han døde. Men som udgaaet
fra Fountains, stod Klostret fremdeles i den nærmeste Forbindelse med dette,
og, efter St. Bernhards udtrykkelige Foranstaltning, for det første under dets
Tilsyn. Stiftelsen af Lyse-Kloster har maaskee givet Anledning til, at ogsaa Oslo
Bispedømme Aaret efter (1147) fik et Cistercienser-Kloster, nemlig St. Mariæ
og St. Eadmunds Kloster paa Hovedøen, der ligeledes grundlagdes af engelske Munke,
1 Se Munkelivs Klosters Brevbog, S. 14. Aum-Øerne ligge ikke langt fra Hvittingsøerne.
2 Se Huitfeldt, Danmarks Hist. I. S. 103.
* Se især Fundatio Lysensis monasterii hos Langebek, Ser. R. Dan. IV. 406—409. Her angives ogsaa
Dagen, naar Klostret stiftedes; jvfr. Notitsen i Monasticum Anglicanum, III. S. 249, af Hugo af Kirkstall;
at Sigurd strax under sit Ophold i England fik Sagen ordnet, og havde Munkene med sig tilbage til Norge,
synes at fremgaa af Udtrykkene i Beretningen om Klostrets Stiftelse; og det vinder desuden Sandsynlighed
netop paa Grund af den Omstændighed, at Pave Eugenius’s Bulle til Munkeliv-Kloster er dateret i Januar
samme Aar. Thi da Sigurd selv rimeligviis stod i den nærmeste Forbindelse med Munkeliv-Konventet,
maaskee endog, efter hvad der ovenfor er antydet om Forbindelsen mellem Munkeliv, Sellø og Bergens
Biskopsstol, selv var et Medlem deraf, saa meget mere, som han i en Biskopsrække endnu opføres blandt
Biskopperne i Sellø, bliver det aller rimeligst at antage, at han personligt har udvirket hiin Bulle for Klostret,
og saaledes været i Rom ved Nytaarstid 1146, hvilket fuldkommen passer med Tiden for hans antagne
Ophold i England. Muligt kunde det vel og være, at han allerede paa Henrejsen til Rom besøgte England,
saa Fountains Kloster, og gjorde de fornødne Anstalter til Lyseklosters Oprettelse; jvfr. Langes
Kloster-historie S. 545 flg. At Abbed «Ranulphus’s» Navn paa Norsk maa lyde «Runulfr», bestyrkes ved mange
Exempler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
