Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CISTERCIENSER-KLOSTRE OPRETTEDE
271
nemlig fra Kirkstede Kloster i Lineolnshire1. Omtrent samtidige med disse tvende
Munkeklostre, eller i alle Fald ikke stort yngre, vare de tvende Nonneklostre, St.
Mariæ Kloster eller det saakaldte Nonneseter i Bergen, og Bakke Kloster nær ved
Nidaros. Deres Stiftelsestid kjendes ikke nøjagtigt, og af den Omstændighed, at
hiint nævnes allerede i Beretningen om Kong Magnus Sigurdssøns Tilfangetagelse
ved Harald Gille 11352, skulde man tro at det allerede da var til; men vist er det,
at det i saa Fald neppe kunde være noget Cistercienserkloster, men maatte senere
være reformeret dertil, da det er tydeligt nok, at Norge først efter Biskop Sigurds
Besøg i England 1146 lærte Cistercienser-Ordenen at kjende. Det sandsynligste
bliver at antage dette Kloster, ligesom Lysekloster, grundet ved Biskop Sigurds
Foranstaltning. Det nævnes som Kloster udtrykkeligt ved 11813. Hvad Bakke
Kloster angaar, da er det vist, at det maa have været stiftet før 1157, eftersom
en af Kongesagaerne har opbevaret en liden Fortælling om et Besøg, Skalden
Einar Skulessøn aflagde hos Abbedissen paa Bakke, da han som Kong Eysteins
Stallare opholdt sig ved dennes Hof i Nidaros, og hiint Aar var Eysteins
Døds-aar4. Da ellers dette Kloster, et af de rigeste og meest anseede i Norge, vist vilde
have været nævnt ved en eller anden Anledning, om dets Tilværelse skrev sig
fra en tidligere Periode end netop denne, hvor flere Cistercienserklostre næsten
samtidigt grundlagdes, bliver det sandsynligt at antage det stiftet paa denne Tid,
ligesom og, i Mangel af nogen udtrylikelig Angivelse af den Orden, hvortil det
hørte, at det var et Cistercienserinde-Kloster. Og da det under disse
Omstændigheder bliver sandsynligt, at den hele Impuls til alle disse Cistercienserklostres
Oprettelse udgik fra Biskop Sigurd i Bergen, og at Klostrene selv indrettedes efter
det af ham gi vne Mønster, maa man ogsaa antage, at Medlemmerne i dem alle
fra først af fornemmelig vare hentede fra England, ikke, som i Danmark og Sverige,
umiddelbart fra St. Bernhards Kloster i Clairvaux5. Hvor vidt Augustinerklostret
ved Jonskirken i Bergen allerede oprettedes paa denne Tid, eller senere, er uvist;
de saakaldte Jonsvolde (nu Engen), der havde sit Navn efter Kirken, nævnes
1 Se Langes Klosterhistorie, S. 622 flg.
2 Se ovenfor S. 160. Det maa her atter gjentages, at Sagaerne oftere angive en Begivenheds
Lokaliteter efter Gjenstande, som først bleve til i Mellemtiden mellem Begivenheden selv og Sagaens
Ned-skrivelsestid.
3 Sverres Saga Cap. 49.
4 Se Morkinskinna, fol. 32 a. Fornmanna Sögur 7de B. S. 355. Vi ville i det følgende se, at Eystein
opholdt sig i Nidaros eller Throndhjem en god Deel af Tiden mellem Sommeren 1155 og hans Død om
Sommeren 1157; i denne Tid kan det saaledes være oprettet, men rimeligere er det dog, at det skede
tidligere. Det sandsynligste er vistnok at henføre Stiftelsen til Kardinal Nikolaus’s Nærværelse og
Erke-stolens Oprettelse 1152, se nedenfor.
5 Alvastrakloster i Sverige, det første Cistercienserkloster, blev, som det heder, oprettet ved Dronning
Ulfhilds Foranstaltning 1143.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
